Hvor længe skal der ventes på fri proces i Roskilde Bank-sagen?


Engang imellem må man tage sig til hovedet. Det sker ganske ofte i sager, hvor den danske stat er part. Der er desværre en tendens tl groft at favorisere staten overfor borgeren. F.eks. er det en kendsgerning, at statens advokat i ni ud af ti sager får 3-4 gange så meget som borgerens advokat.

Domstolene er klar - men den danske stat sidder på hænderne i stedet for at tage stilling til fri procesansøgninger i talrige sager. Skammeligt.

Og så er der lige spørgsmålet om i det hele at få taget stilling til en ansøgning om fri proces. Hvordan kan dette forekomme upåagtet af dansk presse og dansk offentlighed? Er man ligeglad med dem, det går ud over eller fostår man ikke problemet?

I august 2010 skrev jeg om fri proces til de tiltalte i Roskilde Bank bl.a.:

”I et retssamfund skal parterne kæmpe på lige vilkår. Den danske fri procesordning er i forvejen vind og skæv, men det ville være helt urimeligt om man fratog de sagsøgte muligheden for at få fri proces i en sag af denne karakter. Selvom der bevilges fri proces, så er de sagsøgte ikke sikret en fair rettergang. Erfaringerne i sager anlagt af staten mod danske borgere viser, at staten er meget karrig med at give dækkende fri proces til borgeren, mens statens egen advokat har uanede ressourcer. Det giv er en skævhed, som ikke er rimelig og som ensidigt favoriserer den danske stat”.

Når man til daglig beskæftiger sig med retssager i almindelig størrelse og ved, hvilket psykisk pres det lægger på mennesker at være sagsøgt, så gør det stort indtryk at tænke på en sag om en milliard. Her er behov for at huske på, at ingen er skyldig, før retten har talt og alle skal have mulighed for et forsvar.

Jeg synes man skal holde personlige skuffelser og frustrationer ude af diskussionen om, hvor vidt de sagsøgte skal have fri proces, og koncentrere opmærksomheden omkring retsplejeloven, der sætter grænserne for, hvornår fri proces bør gives. Gør man det, kan man kun nå frem til, at der skal bevilges fri proces til de sagsøgte. Jeg vil sige det så skarpt, at hvis de sagsøgte ikke får bevilget fri proces med adgang til samme advokatressourcer som staten har i denne sag, så lever vi ganske enkelt i en bananrepublik, hvor hvem som helst kan blive det næste offer.

Hvordan i alverden vil den danske stat forklare, at man fortsat ikke har taget stilling til, om der kan bevilges fri proces. Efter min mening er behandlingen udtryk for en arrogance, som ikke er en retsstat værdig og som efter min vurdering er i strid med Menneskerettighedsreglerne.

For god ordens skyld skal jeg præcisere, at jeg ikke er advokat for eller involveret med de sagsøgte. Jeg er blot optaget af begrebet retssikkerhed.

(indlægget er bragt i Børsen 27. april 2011)

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine bloginlæg naturligvis står for min egen regning.

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Advokat, jura & retssikkerhed og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

18 svar til Hvor længe skal der ventes på fri proces i Roskilde Bank-sagen?

  1. Inge siger:

    Velkommen i Bloglandia Allan.. :-)

  2. allanohms siger:

    Tak Inge. Er spændt på dette univers.

  3. Pingback: Det kan vi (nemlig) ikke være bekendt (når retssamfundet svigter) | Allan Ohms

  4. Pingback: Dansk presse er ukritiske mikronfonholdere i Roskilde Bank-sagen | Allan Ohms

  5. Pingback: Statens advokat lønnes tre gange så godt som borgerens advokat. Danmark er på friproces-området en bananrepublik. Ansvaret herfor må deles mellem Folketinget, pressen og Højesteret | Allan Ohms

  6. Pingback: Sag mod eksminister skal betales af borgsren – statens advokat får ti gange vinderens omkostninger | Allan Ohms

  7. Pingback: Kære Line Barfod – du skuffer fælt nu. Gør noget ved fri procesreglerne i stedet for – tak | Allan Ohms

  8. Pingback: Kære erhvervsliv – retssikkerhed – HVOR ER I HENNE?? | Allan Ohms

  9. Pingback: Hvad er retssikkerhed…Helle og Villy er tavse – Pia ved det ikke – fra Folkemødet | Allan Ohms

  10. Pingback: Margrethe Vestager interesserer sig for retssikkerhed | Allan Ohms

  11. Pingback: Oslo: Henrik Sass Larsen på vildspor – terroren virker igen | Allan Ohms

  12. Pingback: Det kan vi (nemlig) ikke være bekendt (når retssamfundet svigter) | hvad nu hvis

  13. Pingback: SKAT er et stort tag-selv-bord for Kammeradvokaten | Allan Ohms

  14. Pingback: Reglerne om fri proces bør ændres | Allan Ohms

  15. Pingback: Sag mod eksminister skal betales af borgeren – statens advokat får tre gange vinderens omkostninger | Allan Ohms

  16. Pingback: Det kan vi (nemlig) ikke være bekendt (når retssamfundet svigter) - Allan Ohms

  17. Pingback: Statens advokat får tre gange så meget som borgerens - Allan Ohms

  18. Pingback: Fri proces: Statens advokat får tre gange så meget som borgerens - Allan Ohms

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s