Hvad er en god mediator (konfliktmægler)?


Hvordan bliver man mediator – hvilke egenskaber kendetegner den gode mediator?

Der skal to parter til at løse eller forebygge en konflikt

Jeg skal kort behandle spørgsmålene hvordan bliver man mediator og hvad kendetegner den gode mediator.

Mediation tager på sæt og vis udgangspunkt i tesen om, at ejendomsretten også omfatter parternes ret til deres egen konflikt. Der har været argumenteret for, at enhver kan bistå parter, der vil behandle deres egen konflikt og at særlig uddannelse ikke er nødvendig. Nu er der efterhånden bred enighed om, at uddannelse er udmærket, uanset om vi taler cykelsmede, postbude eller mediatorer. Og jeg hører til dem, der mener, at uddannelse i kombination med reel praktisk erfaring er vigtig. Derfor har jeg øvet mig siden 1999. Det er jo ikke ved ”fodboldkampen” spillerne bliver gode – det sker ved træningen mellem kampene.

Harward Law School begyndte for 35 år siden at beskæftige sig med mediation og siden er man fulgt med rundt omkring. I Danmark har vi mange uddannelsesmuligheder: Advokatsamfundet, DJØF, Center for konfliktløsning, Tina Monberg, Sanne Vahlund, Hans Boserup og flere andre. Københavns Universitet kører mediation som kursusfag og Vibeke Vindeløv har siden 2002 kørt en Master i konfliktmægling på Københavns Universitet.

Advokat Pia Deleuran har været med til at grundlægge Advokatsamfundets uddannelse, der forløber over 7 kursusdage og som nu er gennemført 7 gange samt et særligt IT-mediatorforløb. Der er planer om at køre uddannelsen på Island og Sverige har også vist interesse for den danske advokatmodel, hvor Pia stadig er primus motor.

Uddannelserne har til formål at give deltagerne nye kompetencer, således at der opnås teoretiske og praktiske færdigheder inden for mediation.

Hovedelementerne er

1. forståelse af mediationens historie og filosofi
2. forståelse af værktøjeerne og værdier i forskellige former for mediation og
3. øvelser i tackling af typiske problemer før, under og efter mediationsprocessen.

Uddannelsen er procesorienteret. Den indledes med et introduktionsforløb på to dage. Introduktionsforløbet giver deltagerne en teoretisk og praktisk grundlæggende forståelse for mediationsmetoden og den kontekst, dette foregår i. Desuden introduceres deltagerne til konfliktforståelse og kommunikation samt mere praktiske opgaver forbundet med mediationsmøder.

Herefter er der et tre dages træningsforløb, hvor deltagerne ved hjælp af øvelser og rollespil lærer at mediere. Den grundlæggende mediationsmodel udbygges gennem praktiske øvelser. Der lægges undervejs blandt andet vægt på kommunikation, neutralitet, processtyring og forskellige konfliktsituationer.
Der indeholdes tillige et konsultations- og vejledningsforløb på to dage, hvor deltagerne udvikler deres personlige mediationsstil. Forløbet kommer også ind på etiske og faglige spilleregler i mediationsprocessen samt vejledning af kunder, der vælger mediation som konfliktløsningsmetode.

Det er en god uddannelse. Men den gør det jo ikke i sig selv. I mandags hørte jeg en lokalhistoriker i Roskilde, Lotte Fang, fortælle, at hendes far Arthur Fang, som en af de første tog kørekort i Roskilde i 1905.Dengang var der otte automobiler i Roskilde. Hendes far berettede, at køreprøven blev indledt ved at han inviterede den motorsagkyndige på en god frokost på Hotel Prindsen. Da den var overstået, steg Arthur Fang ombord i bilen. Han kom til at sætte den i bakgear og desværre gik den motorsagkyndige lige i det øjeblik bagom bilen. I befippelse satte Fang bilen i første gear, kun for at køre den sagkyndige over endnu engang. Han rejste sig op, børstede støvet af og steg ombrod i bilen. Efter en køretur gennem Algade – hvor Arthur Fang med lukkede øjne to gange kørte gennem Røde Port, der var så smal, at ikke en flue kunne sidde på væggene i porten – var køreprøven forbi. Den sagkyndige sagde: hr. Fang, nu får De deres kørekort. Se så at få lært at køre bil!

Også for mediatoren er uddannelsen kun begyndelsen. Derefter gælder det om at bruge det tillærte, træne og udvikle. Det er i hverdagen prøven skal bestås og her bevæger jeg mig over til andet spørgsmål: hvilke egenskaber kendetegner den gode mediator? Og her kan jeg passende begynde med én egenskab – nemlig tålmodighed.

Der er et kæmpemarked, men mediationens fordele er for alt for mange en velbevaret hemmelighed. Det skyldes bl.a. en betydelig træghed blandt alt for mange advokater, som simpelthen ikke kan begribe, at mediation virker. Nogle siger lige ud, at de fravælger det, fordi de tjener bedre på at gå i retten eller voldgiften. Det sidste er sikkert rigtigt, men det er uetisk og efter min mening i strid med god advokatskik.

Mens vi venter på at markedet åbner sig benyttes de tillærte teknikker i dagligdagen og ved forskellige træningsseminarer. Det er i den forbindelse interessant at mærke, at når to mediatoradvokater mødes på hver sin banehalvdel, så er der ofte en lidt anden tilgang til opgaven og det glider nogle gange lidt lettere.

Jeg har været retsmægler siden 2003. Først ved retten i Roskilde og siden i Østre Landsrets retskreds. Den allerførste sag var mellem to ægtefæller, der på 9. år førte sag ved skifteretten, i statsamtet, hos Civilstyrelsen og hos ombudsmanden. Jeg var comediator med Pia Deleuran og da vi havde været i gang i 5 kvarter bad den ene deltagers advokat os om at komme til sagen. Det gav sådan en sjov fornemmelse i maven og jeg skulle gøre mig umage med at undertrykke følelsen af, at det var lidt hurtigt at kræve handling, når nu advokaten førte med over ni år ;-)

Jeg har tillige deltaget i en række retsmæglinger som partsadvokat og tillige i en række mediationer på partsadvokatpladsen og som mediator. Det er her man kan møde den gode mediator, der for mig er en rollemodel.

Siden har jeg været mediator for en del læger og andre i liberale erhverv, for private (alt fra naboer over foreninger til familietvister). Jeg har i en del tilfælde været benyttet til at forebygge senere konflikter, både i familier og i virksomheder.

Teknikkerne kan, som jeg nævnte, med fordel bruges i dagligdagen og mange advokater har taget mediatoruddannelsen af interesse og som led i den løbende efteruddannelse, men uden en intention om at fungere som mediator.

Der er måske også nogle, der har taget uddannelsen for at få bekræftet en tro på, at der ikke er noget særligt at hente og at mediation bare er forhandling. Og den der insisterer på, at noget ikke kan lykkes vil få ret. Det samme gælder, den der tror på muligheden.
Den gode mediator skal findes i den kreds, der benytter sig af mediation i rollen som mediator. Han eller hun tror på at en konflikt er som udgangspunkt en vind-tab-situation, men netop fordi den er subjektiv, er det muligt for konflikt-ejerne at skabe værdier og forandringer og på det grundlag finde løsninger.

Kan det, der karakteriserer den gode mediator måles og vejes? Kan vi give forskrifter for det? Er der en enkel tjekliste? Nej. Jeg tror det ikke og jeg har ikke set det, selvom det ikke er uforsøgt. Du kan kende den gode mediator, når du møder hende eller ham. Og du kan kende den ikke så gode mediator i mødet. Men det er jo lidt sent.

Det giver visse udfordringer, for hvem skal man vælge som mediator. En af de fornemmeste opgaver for Mediationsinstituttet er at være med til at sikre, at udpegede mediatorer kan levere varen.

Den gode mediator skabes gennem løbende uddannelse, træning, praktisering og erfaringsudveksling mellem mediatorer.

Den gode mediator er i stand til at fungere som den neutrale, klippefaste vejleder eller guide eller sparringspartner. Og som har lyst til at sætte parterne på forsædet og sig selv så tilpas diskret i baggrunden, at mediator ikke overskygger, men dog er synlig og har viljen og lysten til at lade konfliktejerne komme til.

Den gode mediator bygger ikke sine succeser på magt, men på respekt. På konfliktejernes respekt for hans professionelle værktøjer og den deraf følgende status.

Vores engelske kollega Henry Brown – der var med på Advokatsamfundets advokatuddannelse i en del år – taler om, at den gode mediator baserer sig på fire hjørnestene: på mediationsteorien, på praktiske færdigheder, på etikken og på indsigt i følelsesmæssige område.

Mediator skal have lysten til at sparke ny energi i en sag, som parterne er kørt træt i. Det kræver kreativitet og fleksibilitet. Mediation trives ikke i et excel regneark.
Der skal skabes et rum, et miljø, som konfliktejerne finder tillidsvækkende. Der skal skabes et laboratorium, som parterne har lyst til at arbejde i indtil en løsning er fundet.

Jeg vil her forsøge at pege på fem elementer, som forklarer, hvad der ligger bag den succesfulde mediators håndtering af den svære opgave at skabe et tillidsfuldt rum mellem parter i konflikt.

1. Empati
2. Mod
3. Aktiv lytning
4. Kropssprogsforståelse
5. Ledelse

1. Empati

Evnen til at forstå og indleve sig i konfliktejernes problemstillinger er væsentlig. Og den er ikke medfødt, men et tillært værktøj. Mange tror vist nok det med empatien følger med advokatbestallingen. Problemet er, at den, der ikke har empati og finder parternes konflikt latterlig, han vil straks blive afsløret af kropssproget, som jeg kommer tilbage til om lidt. Jeg betragter empatien som det væsentligste kendetegn for den gode mediator.

Jeg synes Kirkegaard for ca. 150 år siden udtrykte det godt på følgende måde:

At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der.
Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst.
Enhver, der ikke kan det, han er selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe en anden.
For – i sandhed at kunne hjælpe en anden, må jeg forstå mere end han – men dog først og fremmest forstå det, han forstår. Kan jeg ikke gøre det, så hjælper en mer-forståen ham slet ikke.
Vil jeg alligevel gøre min mer-forståen gældende, så er det fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham, egentlig vil beundres af ham.

Under empati har jeg en rubrikoverskrift, der hedder ”Selvindsigt”. Den gode mediator har et vågent øje på egne kompetencer, blinde pletter og personlige udviklingsområder. Jeg har talt med mange kolleger, der med stor sikkerhed forklarer, at de ikke har udviklingspunkter på det personlige område.
Det imponerer mig – men det har aldrig overbevist mig.
De dygtigste mennesker jeg kender, er meget åbne om deres arbejde med selvindsigten.

2. Mod

Modet kommer til udtryk på mange punkter.

Det er uvant for advokater, at juraen fylder så lidt og parternes autoritet så meget. Det kræver mod.
Det kræver mod at tåle, at parterne viser følelser og selv tager ansvar for konflikten.
Den gode mediator kryber ikke i et musehul, når orkanen hærger gennem det tillidsfulde rum.
Han bliver opstemt og glæder sig over energien og har mod til at blive i orkanen tilstrækkeligt længe, men ikke for længe.
Når den ene part råbende vil forlade mediationen, skal mediator samle op og motivere og retablere tilliden alt imens den anden part funderer over håbløsheden.

Det kræver mod at tro på, at selv meget fastlåste konflikter på øverste niveau kan vendes.

Det kræver mod at vente på at parterne taler sig gennem processen og indse, at der var andre løsningsmuligheder end den åbenbart oplagte eller det juridisk korrekte.

Det kræver mod, at acceptere, at succes er at parterne selv løser deres konflikt.

Den gode mediator må ikke lide af overdreven angst for at føle sig overlødig eller betydningsløs, men skal ville ville andres succes og kunne leve med, at mediator ikke træffer afgørelser; ikke styrer med retsplejeloven og at forhandlingsmaksimen er en by i Rusland.

3. Aktiv lytning

Ingen er modstander af aktiv lytning.
Mange tror de mester kunsten.
Kun få gør det.

Den gode mediator lytter. Aktiv lytning betyder at høre efter med hjertet og være interesseret.
Den aktive lytter tror ikke han kan gætte partens indlæg, men drives af ægtenysgerrighed, fordi han ved, at løsningsmulighederne ligger gemt i det sagte.

Mediator holder bøtte ¾ af tiden og får parterne til at tale fornuftigt sammen ved hjælp af den ¼. Konfliktejernes synspunkter er interessante –
mediators holdning har ingen interesse og derfor fremfører den gode mediator ikke sine synspunkter, men lytter til parterne.

Mediator tåler pauser. Og afbalancere dette overfor kendsgerningen om, at det sagte bør fylde mere end det usagte.

4. Kropssprogsforståelse

Den gode mediator har forståelse for at den nonverbale kommunikation betyder mere end den verbale.

Det du siger betyder 7%
Stemme og tone 38%
Krop og mimik 55%

Det er jo en hård nyser for en procederende advokat, men for den gode mediator må dette accepteres og forstås.
Hvis mediator finder konflikten latterlig eller selv brænder for at afsløre den ”soleklare” løsning, så bliver mediator afsløret på kropssproget – også selvom han siger de rigtige ting. For de fylder under 10% af det hele.
Mediator skal bruge kropssproget som et helt afgørende værktøj.
Ikke sådan at forstå at mediator skal danse på bordet som en anden balletmester,
men bruge kropssproget som et væsentligt led i at få parterne til at føle sig forstået og hørt.
Til at opbygge tillid i rummet .
Mediatoren skal være i øjenhøjde med parterne – og det sker ved øjenkontakt og udvist interesse understøttet af kropssproget.
Det kan godt give sved på panden – og vi kan være tilbøjelige til at afvise det som blå stue-snak og lilla ble. Men den er god nok. Og det forstår den gode mediator.

5. Ledelse

Jeg fremhævede empati som et væsentligt værktøj for den gode mediator.
Men det empatiske må ikke overdrives, så styringen går tabt. Evnen til at lede bruges til at styre og guide processen.
Mediator bevarer overblikket og leder processen gennem faserne i den rigtige rækkefølge
– oplysning; afgrænsning; løsning; forhandling og aftalefasen.

Mediator sørger for at parterne forholder sig til den konkrete konflikt. Men styring er ikke det samme som kontrol.
Mediator skal ikke bestemme, men føre. Mediator skal sikre, at konfliktejerne når deres egne konklusioner og forslag.

Det sker bl. a. ved at mediatoren betjener sig af åbne spørgsmål og åbne sætninger, så konfliktejerne engageres og sættes på forsædet. ”Hvorfor”-spørgsmål kan give parten skyldfølelse og får ham i forsvarsposition – man efterspørger et svar, der inddrager fortiden – spørgsmål med ”hvad” og ”hvordan” signalerer forståelse og efterlysning af svar, der peger fremad.

Den gode mediator evner at få konfliktejerne styret hen til at præsentere sine egne behov og synspunkter uden at overskride den anden parts grænser.

Styringen af kommunikationen søger hen imod balance mellem fornuft og følelser, gensidige forståelse, overtalelse contra trusler, tillid og fælles respekt.

Jeg kunne fremhæve flere kendetegn for den gode mediator. Generelt kan det udtrykkes sådan at mediators personlighed er ikke den afgørende faktor – den er relevant indenfor alle beskæftigelser, men tilstedeværelse eller fraværet af tillærte teknikker er den vigtigste faktor og jeg har her fremhævet de, der efter min mening er de vigtigste.

Afslutning

Jeg citerede Kirkegaard under min omtale af værktøjet empati. Jeg vil gerne slutte af med et Kirkegaard-citat. Måske har Kirkegaard nemlig forklaringen på, at det ikke lykkedes advokaterne med speciale i voldgift at blive enige med advokaterne med speciale i mediation om at danne et fælles institut, tænker jeg. Citater lyder sådan:

”Ethvert Menneske kan da udrette Noget, han kan udrette sin Gjerning. Gjerningen kan være saare forskjellig, men dette bliver altid at fastholde, at ethvert Menneske har sin Gjerning, og Alle saaledes forenes i det Udtryk, at de gjøre hver sin Gjerning”.

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk

http://www.forumadvokater.dk/

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine bloginlæg naturligvis står for min egen regning.

Hvad er en god mediator (konfliktmægler)?

Om retssager, tvisteløsning og valgmuligheder

Mediation giver erhvervslivet mulighed for selv at tage ansvaret for konflikters løsning

De skal sige tak – kunne konflikten være løst fredeligt?

Har du en nabokrig på arbejde eller hjemme?

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Advokat, jura & retssikkerhed og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s