1. maj 2011 Kære LO: vi vil ikke have mere arbejde, men bedre arbejde


LO har lanceret kampagnen ”Tag Danmark alvorligt”. Regeringen skal – siger man – tage den økonomiske situation alvorligt og finde løsninger til at skaffe flere jobs til medlemmer af fagforeningerne.

1. maj - og hvad skal vi så gøre nu? Skal hver enkelt tage ansvar?

LO siger: ” Arbejdsløsheden stiger. Virksomheder lukker. Flere bliver fattige. I LO-fagbevægelsen er vi bekymrede over udviklingen i Danmark – og måden krisen er blevet håndteret på. Derfor har vi lanceret denne kampagne under navnet ”Tag Danmark Alvorligt… Der er i den grad brug for at diskutere de reelle udfordringer, som Danmark står overfor. Og i LO-fagbevægelsen tror vi, at der er rigtig mange, som er mere interesserede i politisk substans end personfnidder og mudderkastning”.

Det lyder jo fornuftigt. Umiddelbart. Der er dog ikke særlig meget fornuft, når jeg ser nærmere på det. Arbejdspladser skabes ikke af regeringen. De skabes af markedet og på arbejdspladserne. Ikke på Christiansborg. Det er den ene fejl ved kampagnen. Den anden fejl er, at den følger LOs sædvanlige klagesang: det er altid andre, der skal gøre noget. TV2 har sagt det med sarkasme: ”Det er samfundets skyld”.

12 minutter

Det er ikke LOs medlemmer, der skal tage Danmark alvorligt. Det er regeringen. Fordi LO er ude i et politisk ærinde: at bevare/opfinde sin egen eksistensberettigelse. Det gøres fortsat elendigt. LO er ikke særlig dygtig til at drive fagforening og medlemmerne har svært ved at indse, hvorfor de skal være medlem. Det har man for mange så søgt at løse ved at sikre sig, at de reelt er tvunget til at være medlem.

Mere arbejde i LO’s optik er ikke f.eks. Helle Thornings forslag om at arbejde 12 minutter mere hver dag. Det har LO jo afvist, formentlig fordi det ikke er god LO-politik at stille nogen form for krav til sig selv eller til medlemmerne. Jeg er klar over, at dette udsagn er skåret lidt vel meget til kant, for naturligvis er der undtagelse. Problemet er, at også her gælder 80/20-reglen.

Hvad skal man så gøre?

Vi behøver ikke arbejde mere. Hvis vi bare arbejder klogere. Hvis hver enkelt arbejdstager i højere grad forholder sig til jobbet og dets betydning, vil der ske noget positivt. Den enkelte vil få det bedre og der vil blive skabt nye arbejdspladser, sådan som vi alle ønsker det og som samfundet har brug for. Hvis arbejdet giver mening og lyst til at gøre den bedste indsats, så øges effektiviteten. ”Effektivitet” er desværre blevet et negativt ord i vores land. Det forbindes ar uransagelige årsager med grov udnyttelse, slavepiskere osv. I min ordbog er ”effektivitet” et plusord. Jeg forsøger hver dag at blive en smule mere effektiv for derved at nå mere og gøre det bedre. Det er noget jeg selv har ansvar for og tager ansvar for. At arbejde med mig selv. Og guderne ved, at det går langsomt og at jeg ikke er særlig god til det, men jeg kan med god samvittighed sige, at der ikke går en dag uden jeg øver mig målrettet.

Kernebudskabet

Her er vi ved kernebudskabet, som LO burde forholde sig til: når vores samfund skal ændre sig (og det skal det, hvis velfærdsstaten skal bevares), så er kodeordet at det enkelte individ forstår sin egen betydning og tager ansvar herfor. Nogle skal støttes, men mange behøver kun en opmuntring til at gøre det eller til at fortsætte med at gøre det. Det enkelte menneske kan gøre noget ved tingene selv. Når jeg synes min kone er urimelig, så kan jeg bede hende ændre adfærd. Det virker ikke. Når jeg i stedet ser på mig selv og ændrer min egen adfærd, så ændrer min kone adfærd uden jeg har bedt om det.

Det er den mekanisme, vi skal have italesæt og som vi skal gøre brug af. Vi skal arbejde for at hvert enkelt menneske forstår sin egen betydning og ser værdien i egen arbejdsindsats. Når jeg køber ind, så kan kassemedarbejderen m/k vælge om hun/han vil smile og være venlig eller vil være mut og synes, at det er verdens mest elendige job. Når jeg møder den venlige type går jeg smilende af sted, ja nærmest flyver på en sky. Jeg smiler til andre og de smiler til mig. Når jeg møder den sure, så synes jeg verden er noget møg.

Jeg har bevaret troen

Jeg er selv arbejdsgiver og har en ambition om at skabe et sted, hvor medarbejderne henter nettoenergi og ikke afleverer nettoenergi. Det er ikke lykkedes mig, trods mere end 25 års forsøg, men jeg giver ikke op. Nogle tror jeg ikke mener det. Det er jeg ked af, men jeg kan ikke tro for dem. Jeg øver mig bare. Og jeg ved, at når det lykkes for mig at skabe rammer, hvor den enkelte forstår sin egen betydning, arbejder effektivt og nyder at hjælpe vores kunder til de bedste løsninger, så vil de få et bedre liv. De afleverer de bedste timer af deres liv i min virksomhed og jeg skylder dem at arbejde for, at de her kan lade op og hjembringe glade smil som den venlige kassemedarbejder ofte forkæler mig med. Det projekt kan jeg ikke løfte alene. Det har jeg nok troet tidligere, men det er jo en grov overvurdering af mine egne evner. Jeg er nu helt bevidst om, at det er mine medarbejdere, der bestemmer, om de vil være med på idéen. Jeg håber det lykkes for os. Det vil blive vidunderligt og jeg ville være pavestolt af at være i en virksomhed, hvor alle gik hjem med overskud. Og til alle skeptikere vil jeg blot sige: medarbejdere, der lader op, sidder ikke på hænderne. De arbejder mere effektivt og når større resultater for sig selv, for kunderne og for virksomheden. Dermed vil min virksomhed også tjene flere penge, men det er ikke min drivkraft. Min drivkraft er at jeg ønsker at tage mit ansvar som virksomhedsejer alvorligt og vise respekt for de medarbejdere, jeg har et medansvar for. Sammen med hver enkelt. Og lad mig til sidst gentage, at jeg ikke er lykkedes med det, men jeg har bevaret troen og arbejder videre. Og jeg tænker ofte på de medarbejdere, der undervejs gav op. Det har jeg et tungt medansvar for og det tænker jeg meget over. Og forsøger at lære af det, så jeg bedst undgår gentagelse.

Ikke mere, men bedre arbejde

Vi har brug for bedre arbejde, ikke mere arbejde. Kun ved at gøre arbejdet bedre, kan vi skaffe flere arbejdspladser og dermed bidrage til at bevare vores velfærdssamfund. Det er for vigtigt til at drukne denne opgave i fagforeningspolitik for egen vindings skyld. Må jeg til sidst citere LO: “Der er i den grad brug for at diskutere de reelle udfordringer, som Danmark står overfor. Og i LO-fagbevægelsen tror vi, at der er rigtig mange, som er mere interesserede i politisk substans end personfnidder og mudderkastning”.

Og det er lige netop det LO gør med denne kampagne. Laver fnidder og undergraver problemerne for egen vindings skyld. Tag dog et medansvar i stedet for. Kære LO: Vågn dog op. Vær en mand, kære Harald Børsting. Velkommen til virkeligheden.

Jeg ønsker alle en god 1. maj.

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk

www.forumadvokater.dkLæs desuden ”Om denne blog”, hvoraf bl.a. fremgår, at mine blogindlæg naturligvis står for min egen regning.

Advertisement

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Debat, politik & samfund og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s