Må man tæve en 74-årig præst?


Johannes Møllehave er blevet verdensberømt igen. Han blev smidt ud af Hotel d’Angleterre og derefter anholdt af politiet. Johannes har meldt politiet til politiet. Fordi han gerne vil medvirke til hindre en gentagelse. Af det han betragter som politivold.

Johannes Møllehave

Og nej, man må selvfølglig ikke tæve en 74-årig præst. Om det er sket, ved vi ikke. Nu, hvor påsken lige er ovre, og hvor offeret er præst, kan jeg ikke lade være med at tænke på påskens tekster. Hvor en af de store pointer er, at vi skal tro, selvom vi ikke selv har set. Og jeg tror på Johannes, selvom jeg ikke selv har set. Om Johannes og jeg så får ret, det er en anden sag.

»Han slog mig i ryggen og sagde: »Næste gang er det staven«, og »Nu holder du din kæft, Johannes«. Jeg sagde: »Nå, det er fint, at vi er dus, men hvad hedder du så?«, og det ville han ikke svare på, siger Møllehave til Politiken.

Statsadvokaten er ved at efterforske sagen og vi ved ikke, hvad der er foregået. Jeg hører til den gruppe, der har mere end svært ved at forstå, at en granvoksen politibetjent skal sætte sig oven på en 74-årig mand, der har tabt sin stok. Det virker noget overvældende på mig. På samme måde har jeg svært ved at forstå, at Hotel d’Angleterre smider manden på porten. Det lyder som inkompetent tjenerarbejde. Jeg kan tage fejl, men jer er skeptisk, når politiet skal anholde en 74-årig under former, der ifølge de involverede har været overdrevent voldsomme. Og jeg er klar til at tro. På Johannes.

STEPHANIE SURRUGUE havde forleden i Politiken et fantastisk interview med Johannes. Et interview, der samtidig er et godt portræt af manden. Et meget sigende portræt. Ikke ukritisk, men godt. Jeg synes du skal give dig selv tid til at læse det. Det er meget flot skrevet og tegner efter min mening et fint portræt af en mand, som jeg altid har beundret. Og fortsat beundrer.

Jeg er derfor enig med Bertel Haarder, der i et debatindlæg i Politiken forleden tog Møllehave flot i forsvar og bl.a. skrev:

”Møllehave er et monument i dansk kultur og kristendom. Åndsliv er for ham en livsbetingelse. Hvem har som han kunnet gøre klassikerne levende for alle? Fra Storm P. til Dostojevskij! Hvem har som han beskrevet evangeliet med nutidige ord, så det giver mening for enhver?

Her i påsken hørte jeg hele to prædikener, der indledtes med nogle af hans herlige, overraskende vers. Han sprudler af humor ved enhver lejlighed.”

Hvad mener du?

http://politiken.dk/debat/ECE1266888/hurra-for-moellehave/

STEPHANIE SURRUGUES
Interview:

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1263719/johannes-moellehave-er-ikke-et-godt-menneske/

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine bloginlæg naturligvis står for min egen regning.

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Advokat, jura & retssikkerhed og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Må man tæve en 74-årig præst?

  1. Jakob Zeuner siger:

    Kære Allan,

    Jeg kan kun komplimentere dit indlæg. Det er uhørt opførsel af en magtinstans. Og så overfor en Kendt! Jamen det rejser jo en syndflod af spørgsmål:
    Må politiet overhovedet tæve 74-årige?
    Må de tæve yngre præster?
    Må en præst være 74 år?
    Er Møllehave i virkeligheden præst?
    Og citerer du ikke Politiken lidt vel flittigt? Èn kan godt gå og blive lidt bekymret.
    Kan man nu heller ikke have den for sig selv længere?
    Jeg glæder mig til næste kapitel i Johannes evangeliet, Johannes versus Staten 2.
    Credo.

  2. Pingback: Søndagsrigdom (måske en morsdags-gaveidé) | Allan Ohms

  3. Pingback: Søndagsrigdom (måske en idé til en morsdags-gave) | Allan Ohms

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s