For kort tid siden, da vores voksne børn var børn, besøgte vi ”Mælkebøttestedet”. En mark fyldt med mælkebøtter og udsigt til fjorden og himlen. Fantastisk. Tænker på den tid, hvor mælkebøtterne beriger os.

Mælkebøtte - hvor er du smuk - jeg holder meget af dig og siger tak for den skønhed, du beriger os med
Min kone og jeg ser lidt forskelligt på det. Susanne synes nok de er smukke, men alligevel. Mest ukrudt, i hvert fald når det er i haven. Jeg synes bare den blomst er så smuk. Jeg så i dag et indslag med Johannes Møllehave (du kan læse om det med link hertil her*), som bl.a. nævner, at der er forskel på blomster. Du kan sige til en kvinde, og hun bliver glad: ”Du er smuk som en rose”. Men du får ikke samme positive reaktion, hvis du kalder hende ”smuk som en mælkebøtte”. Så er det nærmere klogt, hvis du dukker dig.
Er det også sådan vi ser på mennesker? Er Dronningen smukkere end gårdskarlen? Vel ikke nødvendigvis? Behandler vi nogen som roser og andre som mælkebøtter. Bare en tanke. Er nogen vigtigere (roser) og andre mindre vigtige (mælkebøtter). Bare en tanke.
Jeg holder af mælkebøtten. For mig er det en fin blomst. Ligeså fin som en rose, og jeg holder af dem begge. Rosen stikker, det gør mælkebøtten ikke. Måske spreder mælkebøtten sig lidt mere, men så pyt. Sådan har vi alle vores fortrin og vores bagdele. Vi er dog stadig mennesker. Og ingen af os er uundværlig. Verden vil bestå, selv uden os.
Find dit eget ”mælkebøttested” og tag ud og nyd naturen. Rigtig god fornøjelse.
*) Du kan finde linket til Møllehaves fine ord i denne artikel, se under **)
https://allanohms.wordpress.com/2011/05/08/s%C3%B8ndagsrigdom-maske-en-morsdags-gaveide/
Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk
Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine bloginlæg naturligvis står for min egen regning.
Årh hvor kan jeg huske mælkebøttestedet og lige så sent som i går, da jeg var ude i naturen og filme stumfilm (ret sjovt!), puttede jeg en fin mælkebøtte i mit knaphul… den gør en så glad med sin farve der siger: “jeg er såååå glad i dag!”
Knus Julie
Jeg synes mælkebøtter er smukke og livsbekræfende:-) Jeg har brug min søndag formiddag på bla at høre om hvordan selv skvalderkål kan betragtes som noget godt, så jeg tror ikke helt på den der tanke med at noget/nogle er bedre end andet/andre!