Sag mod eksminister skal betales af borgeren – statens advokat får tre gange vinderens omkostninger

Lever vi i en retsstat eller er i en bananrepublik? Retssikkerhedspolitisk ligner Danmark mere det sidste end det første. Desværre.

Skal statens advokat have mange gange så meget som borgerens advokat?

Og dette lader sig kun gøre, fordi de, der ved det, ikke siger det højt og de, der kommer i klemme, har ingen stemme. Pressen har aldrig gidet sætte sig ind i det, men nøjes med enkelte bøvs, som f.eks. i dag. Men gøre nærmere undersøgelser, nej det vil pressen ikke. Pressen forstår ligeså lidt som politikerne, hvad retssikkerhed er. Og sagen har slet ikke politisk interesse. Når politikere i dag i en konkret sag rejser sig, så må jeg bare sige: kære politikere, I ligger, som I har redt. Det er jer selv, der har svigtet. Vi har advaret talrige gange, men I har aldrig, aldrig lyttet. Og dommerne afviser at beskæftige sig med økonomiens betydning for retssikkerheden og sender den bold til Christiansborg, som intet gør. Og det accepterer domstolene uagtet det er med til at hindre borgernes adgang til domstolene. Sådan er det. Og det kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Retssikkerhed er forbeholdt politikernes skåltaler. Det optager dommerne, men på et akademisk niveau. Økonomi ved sagsførelse forstår dommere ikke. De er ligeglade, undtagen når de udmåler salær i voldgiftssager. Her er der, af grunde jeg aldrig har forstået, en langt større forståelse for, hvad voldgiftsdommerne selv skal have for at behandle sagerne. Og for at forstå, hvorfor det koster mange penge.

Retssikkerhed forstår du først, når du mangler den og så er det for sent. Danmark er et rent uland på dette område. Det er en skamplet, som er urimelig. Staten favoriserer sig selv. Og domstolene viser arrogant deres totalt manglende forståelse for, at penge ikke falder ned fra himlen. Det er ikke noget kønt skue.

Jeg har før beskæftiget mig med urimelighederne i forholdet mellem stat og borger, hvor staten hele tiden sørger for at dække sig ind med advokatbistand uanset pris, mens borgeren udsultes. *) I dagens avis er endnu et eksempel, hvor borgeren vinder en injuriessag mod en tidligere minister. Borgeren fik ved retten tillagt advokatomkostninger med ca 30.000 kroner, mens statens egen advokat skrev en regning på ti gange så meget. Borgeren havde fået afslag på fri proces. Det er tilstande, som vi normalt kun tror findes i bananrepublikker.

Politiken skriver i dag, at Uffe Ellemann-Jensen m.fl. har igangsat en indsamling for at støtte Zubair Butt Husein. Og flere politikere bakker op. Problemet er bare, at de jo er medansvarlige. Det er politikerne, der i mange, mange år ikke har villet lytte til advokaternes indsigelser mod det bestående system. Det er adskillige år siden Advokatsamfundet i en omfattende undersøgelse påviste, at statens advokat i sager mod borgerne får tre gange det salær borgeren for. Brancheforeningen Danske Advokater har påvist, at Højesteret umisforståeligt har sagt til politikerne, at hvis der skal rettes op på forholdene, så foregår det på Christiansborg. Problemet er blot, at Christiansborg er hamrende ligeglade. Jeg har holdt flere møder med Folketingets Retsudvalg og her lytter man, men der sker ingenting. Derfor klinger det uendelig hult, når politikerne nu foranstalter indsamlinger til en konkret sag. Det løser jo ikke problemerne for alle de mange andre, der er i klemme i dette miskmask. Hvorfor lave en enkelt lappeløsning, når hele systemet trænger til en markant ændring?

Uffe Ellemann-Jensen siger til avisen: »Der er jo noget fuldstændig skævt i, at vi som skatteydere har betalt 300.000 kroner til Karen Jespersens sagførerhjælp, mens Zubair blev tilkendt sølle 30.000 kroner i sagsomkostninger. Det kan man simpelthen ikke være bekendt. Derfor må velmenende mennesker træde til, og jeg agter også selv at give et bidrag«.

Kammeradvokaten, der fører sager for staten, har ifølge avisen foreløbig sendt regninger til ministeriet på 298.718 kroner for at have ført sagen for Karen Jespersen, der i mellemtiden er stoppet som minister. Og de knap 300.000 kroner er kun den foreløbige regning, da Karen Jespersen har anket sagen til landsretten.

Det er dog ikke kun statskassen, der må punge ud for udtalelserne. Også Zubair Butt Hussain må til lommerne, selv om retten gav ham ret i, at beskyldningerne om at gå ind for stening var »ubeføjede«, og idømte Jespersen fire dagbøder a 250 kroner – alternativt fire dages fængsel.

Zubair Butt Hussain fik nemlig afslag på at få fri proces til at føre sin sag, og derfor må han selv betale sin advokatregning, som han oplyser er på godt 140.000 kroner. Ganske vist afgjorde byretten, at han skal have betalt dele sine sagsomkostninger af Karen Jespersen, men det er af byretten opgjort til blot 31.250 kroner.

»Jeg estimerer, at min samlede advokatregning med behandlingen i landsretten ender på omkring en kvart million kroner«, forklarer Zubai Butt Hussain.

Danske Advokater og Advokatsamfundet har sammen med SFI for nylig gennemført en omfattende analyse, der bekræfter, at det står galt til på området for fri proces og retshjælpsforsikring. Der er en nu meget klar tendens til, at borgere, der vil føre sager med fri proces, ikke skal regne med at kunne vælge frit blandt advokater. Mange siger nej, fordi der ganske enkelt ikke er økonomi i dem. Der er en tendens til, at større og komplicerede sager – ikke mindst ankesager – betales så dårligt, at det er umuligt at få økonomi i dem. Dygtige forsvarsadvokater skifter over til andre arbejdsområder, fordi domstolenes omkostningsopfattelse er gået i stå i industrialderen. Det er mærkværdigt, at den stat, der uden udbud har ansat én eneste advokat – Kammeradvokaten – ikke ud fra Kammeradvokatens regning på små 230 millioner kroner om året kan uddrage en lære af, hvad det koster at føre retssager og så indretter systemet, så det ikke kun er statens advokat, der lønnes fair.

Jeg gætter på, at det ikke skyldes misundelse eller nidkærhed fra domstolene. Snarere en manglende interesse i at forstå sammenhængene. Hvorfor forstå noget, når en privat tro kan gøre det ud for troet faktuel viden? Som advokat er jeg træt af at kæmpe for en rimelig hyre, men jeg kan jo så bare beskæftige mig med de sager, hvor kunderne gladeligt betaler. Min udfordring her er, at når jeg ser et menneske i nød og når det menneske vil have min hjælp, så har jeg svært ved at sige nej. Mit problem er, at jeg er medejer af en virksomhed, der skal skaffe smør på brødet ikke bare for mig, men for 60 familier. Jeg har et økonomisk ansvar og derfor kan jeg ikke bare skalte og valte.

Retssikkerhed er forbeholdt politikernes skåltaler. Det optager dommerne meget, men på et akademisk niveau. Økonomi forstår dommere ikke. De er ligeglade, undtagen når de udmåler salær i voldgiftssager. Retssikkerhed forstår du først, når du mangler den og så er det for sendt. Danmark er et rent u-land på dette område. Det er en skamplet, som er urimelig. Staten favoriserer sig selv. Og domstolene viser arrogant deres totalt manglende forståelse for, at penge ikke falder ned fra himlen. Det er ikke noget kønt skue.

Jeg linker til flere indlæg nedenfor. Måtte miraklet ske: at danske politikere vågner op til dåd.

*)
Læs også debatindlægget: Sælger statens advokat elastik i metermål:

https://allanohms.wordpress.com/2011/05/07/saelger-statens-advokat-elastik-i-metermal/

Politiken:

http://i.pol.dk/politik/article1278110.ece

Lars Svenning Andersens kronik om systemets mangler:
http://jp.dk/opinion/kronik/article2411839.ece
Mit læserbrev i Børsen 27. April 2011 om fri proces:

https://allanohms.wordpress.com/2011/04/23/hvor-laenge-skal-der-ventes-pa-fri-proces-i-roskilde-bank-sagen/

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms, Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine blogindlæg naturligvis står for min egen regning.

Advertisement