Jesus-remoulade (kan/vil du bede en bøn)?


Hvordan har du det med bønner?

Himlen i mine fodsåler (eller over min fodsåler?)

Jeg har selv tit bedt en bøn, men altid haft lidt dårlig samvittighed over, at det nok har været på en noget uautoriseret facon. I dag får jeg trøst i et interview med sognepræst Jørgen Demant, der til JP fortæller:

“Ved en bøn i en kirkelig sammenhæng, bliver der ofte talt i nogle specielle koder” Og i bogen “har vi forsøgt os med hverdagslivets sprog. Det giver bønnen en mere direkte og poetisk nerve”. Det vigtigste er ikke formen, men den direkte kommunikation mellem det enkelte menneske og Gud. At vi ikke taler om Gud, men med Gud, siger Jørgen Demant.

Minikonfirmander kan
Minikonfirmander kan lynhurtigt skrive en bøn, men flere forfattere og salmedigtere, som er blevet opfordret til at skrive en bøn til bogen, har måttet melde pas. “Det siger noget om bønnen, og om hvor svært det kan være at sætte ord på den. Bønnen er for mange en privatsag, som vi ikke taler om eller deler med andre”, siger Jørgen Demant. Og det har han da helt ret i. Vi er vel alle lidt sky ved emnet og mener vi med det kommer tæt på den inderste privatsfære. Omvendt kan det siges, at hvis vi deler erfaringer, som kan hjælpe, så er det ikke så tosset endda.

Jeg tror “Himlen i mine fodsåler” kan gøre en forskel. Jeg ar ikke købt den endnu – jeg har ca. 30 bøger liggende, som jeg har fået forærende eller bare MÅTTE købe – og dem SKAL jeg have læst. Og så bliver der tid til “Himlen i mine fodsåler”. Indtil da klarer jeg mig med min egen bøn.

Jesusremoulade

Bogen Himlen i mine fodsåler, forlaget Aron

Bønnebogen består af 268 nyskrevne bønner, der er skrevet af præster, provster, sprogkyndige og almindelige danskere. De er udvalgt af cand. mag. Malene Bjerre, professor Bo Hakon Jørgensen, sognepræsterne Tine Illum, Christiane Gammeltoft-Hansen, Jesper Hyldahl og Jørgen Demant og provst Elo Westergaard.

Her kan du læse bønnen “jesusremoulade”:
Det med at vi skal være gode
ved hinanden og dyrene
og al den jesusremoulade
fri mig fra alt det
og lad mig
komme til sagens kerne
Jeg er ikke god mod andre mennesker
jeg er ikke som du gerne vil have
at jeg er
Jeg er et menneske på godt og ondt
alligevel ved jeg at du er der for mig

Sådan en bøn kan vi andre så forholde os til.

Den citerede bøn virker på mig enten opgivende eller overfladisk. Forfatteren får fortalt, at han eller hun ikke selv mener at opføre sig OK set med Guds øjne. Og næppe heller med egne øjne? Og så konstateres det, at “du er der for mig uanset hvad”. Det er også rigtigt, men jeg synes der mangler noget: at det enkelte menneske ikke luller sig i søvn over “at du er der for mig uanset hvad”. Udsagnet er som skrevet sandt, men det enkelte menneske har muligheden for selv at gøre noget ved det, som “ikke er godt nok”. Vi kan hver dag arbejde med os selv og derved ændre noget.

Jørgen Demant, medtovholder på "Himlen i mine fodsåler"

Når Jørgen Demant i interviewet bliver spurgt af Asger Westh, om man i en bøn kan bede om en ny partner, og svarer, at “vi vil ikke opfordre til, at folk beder om en ny partner, hvis de er i et forhold”, så er jeg ikke ganske enig. Hvis et menneske i et parforhold er træt af den anden og beder om en ny, så tror jeg Gud vil hjælpe den bedende om at ændre sig selv. Derved vil den anden partner automatisk ændre sig. Det er, når vi ændrer os selv, at vi ændrer verden. Det kan tage tid, men det kan lykkes. Hvor der er vilje, er der vej. Øjnene skal blot åbnes for at kunne se muligheden, tror jeg. Og det må vi selv gøre, tror jeg. Eller i hvert fald indstille frekvensen på “hjælp modtages med tak og store øren”.

Kamp siger: Bøn er kamp

I dagens prædiken i min yndlingskirke, Sct. Jørgensbjerg Kirke, talte sognepræst Maria Fruerlund Kamp, om bønnen. Om dilemmaet ved at bede en bøn og opleve, at den ikke går i opfyldelse. Ikke bliver hørt. “Det virker bare ikke”. Og hvad så?

Tænk over det. Kæmp for din idé, det, du gerne vil. Læg arm med Gud. Det er der behov for, det er velkomment.

Det var dejligt at høre om dette dilemma.

Selv tænker jeg, at Gud er jo ikke en guitar – jeg mener giv og tag, som jeg vil. Det er jo netop det fine. Hvis vi bare kunne trykke på en knap og få alt, hvad hjertet begærer, så ville vi være tilbage i Paradisets Have. Det gik jo ikke så godt sidste gang og vi mennesker vil næppe have godt af bare at få, få og få. Verdens ressourcer ville hurtigt forsvinde.

Pattedyr og mennesker får cirka 1 milliard hjerteslag bevilget til hele livet. En spidsmus har ca. 1.000 hjerteslag i minuttet og den lever derfor kun ca. fire år. En elefant kan have ned til ca. 30 hjerteslag i minuttet og kan blive ca. 70 år gamle. Et menneske skulle, hvis vi regner alene på hjertelag pr minut i forhold til en kvote på 1 milliard, kun blive ca. 27 år. Når vi bliver væsentligt ældre hænger det sammen med, at vi har formået at udvikle mennesket, bekæmpe mange sygdomme, at vi ikke sulter og at vi har udviklet vores hjerne. Det var næppe sket, vis Gud havde været en uudtømmelig ønskebrønd.

Jeg opfatter bønnen som en samtale med Gud. En samtale, der gør mig klogere og hjælper mig – nogle gange uden jeg kan se det, og her kommer så troen som en hjælper. Bønnen får mig til at tænke dybere. Og hver gang jeg har oplevet noget “urimeligt”, når en bøn ikke er hørt, så oplever jeg ved eftertanke, at det var i grunden fair nok. Forståeligt nok. Fordi jeg ikke selv har gjort tilstrækkeligt for at nå målet. Målet kan være forkert. Så må det justeres. Målet kan være rigtigt, så må jeg gøre mig mere umage. Jeg kan ikke bare kræve ind, men må kigge dybere i mig selv. Og lytte mere til det, der er der og som jeg måske helst ikke vil høre.

“Ske din vilje”, som Maria talte om i dag. En stærk bøn, hvor jeg i dag forstod lidt mere.

Det lyder muligvis lidt forenklet, når det skrives ned. Eller lidt vel frelst. Og sådan er det ikk ment. For mig er det meget komplekst og kompliceret og det har taget mig mange år at forstå det jeg tror, jeg nu (bedre) forstår. Det giver mig ny energi. Nyt mod. Nyt håb.

En anden god præst i Sct. Jørgensbjerg Kirke, Mette Munk Bie, sagde for kort tid siden, at vi jo alle jagter lykken. Vi vil gerne være lykkelige altid. Det kan vi ikke være, for som Mette sagde: “Livet er hårdt”. Derfor skal vi værdsætte de lyse og lykkelige stunder og acceptere, at det hårde slid er en del af livet. Disse ord gav mig en forklaring på, at megen af min utålmodighed har bygget på en jagt efter evig lykke – og en forståelse af, at den jagt ikke vil lykkes. Det mener jeg nu, jeg har forstået og accepteret og det giver mig god mening. Det har altid været hårdt at leve. Fra urtiden – og til nu. Og det vil fremover være hårdt. Udfordringerne er forskellige, fordi mennesket og verden udvikler sig hele tiden. Trængslerne skifter karakter og farve, men trængslerne er der fortsat. Det er som med laster: summen er konstant, men vi kan bytte lidt om på faktorerne. Jeg tror ikke vi som mennesker i dag har det er værre eller bedre end førhen, blot anderledes. Den forståelse er ny for mig. Jeg troede engang, at vi var klogere og levede lykkeligere nu. Forståelsen giver god mening for mig og forklarer meget. F.eks. det forhold, at vi i vores højt udviklede samfund ikke lytter mere til de mange kloge ord, der er skrevet fra de første officielle filosoffer og gennem resten af menneskets historie. Vi er ikke SÅ gode til at lære af fortiden. På samme måde som vores børn også kun karrigt lytter til vores velmente råd.

Nu – eller aldrig

Når jeg skriver om dette emne tænker jeg på en af de dejligste bøger, jeg ejer: Brøndums Encyklopædi fra 1994. Dengang fik jeg den forærende af min gode ven, arkitekt Carsten Iversen. En dag jeg kom til mit kontor, lå den på mit skrivebord. Med denne dedikation:

“Da du er i risikogruppen for at blive arbejdsnarkoman/fagidiot, føler jeg det som min humanistisk forpligtelse – at hive lidt den anden vej – fordi jeg holder så meget af dig. DHIK – lad englene passe på dig. CI”.

I denne prægtige bog, der er skrevet af 209 forfattere, skriver Kirsten Thorup så smukt om nuet. Og jeg tænker, at livet handler om at leve i nuet. Det er alle vist enige om. Og de fleste har vel lidt udfordringer derved? Jeg har det i hvert fald. Bønner, der ikke bliver opfyldt, handler nok meget om at sende mig tilbage til nuet og hjælpe med at åbne mine øjne og pege på, at “du kan, hvad du vil”. Spørgsmålet er: “Vil du”. Tag kampen op, som Maria så flot sagde det i dagens prædiken. Den udfordring må jeg tage på mig, hvor voldsom den end kan forekomme. Og her må jeg bruge min (blinde) tro som stok. Troen giver kræfterne. Som Chris Mac Donald har sagt det: “Vilje” er et interessant dansk ord. For når jeg sætter et “g” til “vilje” får jeg “vil jeg”. Og det handler livet nok om: “vil jeg”. Og “Hvad vil jeg”. Og “Hvorfor vil jeg, hvad jeg vil”. Det er store spørgsmål. De kan godt bære en dialog med Gud. Og den forståelse, jeg her udtrykker, kunne jeg ikke have udtrykt for to år siden. For et år siden. Den er først gået op for mig nu. Sent, men heldigvis har vi ordene “bedre sent end aldrig”.

Nå – nu skal Kirsten Thorup have ordet:

Brøndums Encyklopædi - en af de bedste bøger, jeg ejer

“Nu. Det er altid nu. Nuet er uendelighedens tidsmåler, vores navlestreng til evigheden og universet. Fra fødsel til død bevæger vi os i en kædereaktion af nuer, der hver især spalter vores bevidsthed i fortid og fremtid. Nu betyder liv. At være i live. Alt levende lever nu. Alt hvad der sker, sker nu. Vi lever i nu-tiden, underkastet nuets nedtælling mod døden. Nuet er både livets og dødens redskab. I nuet forenes liv og død og smelter sammen til et glimt af evigheden. Denne fornemmelse af evighed, nu-oplevelsen, kan opstå spontant, f.eks. i dyb koncentreret leg, ved selvforglemmende arbejde eller i forelskelsens første paradis. Nu-oplevelsen fremkalder en euforisk tilstand, en slags lykkefølelse. Nuet spejler livets strålende skønhed i al dens uhåndgribelige flygtighed. Nu-et minder os om, at tiden går, og at sekundviserens stankelben vil overleve os. At vi ikke lever evigt, men at det evige liv er lige nu “.
Kirsten Thorup om “nu” i Brøndums Encyklopædi

Hvad mener du?

Læs også:
Herre, gør mig glad, nu – ellers bliver jeg skidesur

http://tinyurl.com/648oh74

Er du lykkelig?

http://tinyurl.com/3tqjdee

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms
Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine blogindlæg naturligvis står for min egen regning.

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Citater, bønner & digte og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Jesus-remoulade (kan/vil du bede en bøn)?

  1. Pingback: Hvorfor siger bønner os ikke en bønne? | Allan Ohms

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s