Fra Folkemødet, Allinge


Ankom i går aftes til Allinge. På solskinsøen, som ikke svigtede os: solskin, varme, glade mennesker. Dette er et mekka for mennesker, der gerne vil tale sammen. På kryds og tværs.

Folkemødet i Allinge - tegner til at blive en succes

BAGUDE LIGGER havnen og der bag det store hav, som connecter Allinge til resten af verden. Det bornholmske tungemål høres overalt, blandet med professionelle lobbyister og glade amatører, min egen stamme.

Idéen med et Folkemøde er fremragende. I god pagt med dansk tradition er det kritiseret, at den ligger på to hverdage udenfor industriferien. Så kan folk ikke komme til Folkemøde, hedder det. Vrøvl. Du kan, hvad du vil. Alle kan i dette land hive to dage ud af kalenderen og var det placeret i industriferien, ville der være kritik af det. For da skal vi jo til udlandet… Nej, lad os i stedet for utilfredshed kippe med flaget og takke arrangørerne. Bertel Haarder siges at være ophavsmand og det tror jeg gerne. Der er noget højskole-Danmark over det her. I ordets allerbedste forstand. Det er ganske enkelt fremragende.

Lige nu sidder jeg i Klostergaardens smukke have. Eddy er en perfekt værtinde, som varter op og hygger om gæsterne. I porten bor svalerne. Det er på tavlen med kridt forkyndt, at ”svalerne ankom i år til Klostergaarden den 30. april”. Hyggeligt. Og svalerne nyder det tydeligvis.

Fri debat under åben himmel. Hvad kan du ønske dig mere. I går aftes debatterede jeg med min yndlingsforfatter, Jørgen Leth og præsten fra Rønne, Cathrine. Fantastisk spændende debat, som sluttede på det lokale værthus Hut Li Hut. Det gjorde mig lidt klogere på livet, set herfra og hisset. Dejligt.

Jo, Folkemødet tegner til at blive en succes. Så tro ikke på eventuelle negative meldinger. Jeres udsendte vil snarest rapportere om nyt.

Læs Også: Folkemødet – politisk debatfestival på Bornholm.
http://tinyurl.com/67zcuky

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms
Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine blogindlæg naturligvis står for min egen regning.

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Debat, politik & samfund og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s