Er Love Camp forretning – eller er det rent nasseri?


Hvis en festival har været i gang fra 1971 og hvert år siden og en anden festival så finder på at arrangere en konkurrerende festival – hvad vil du så kalde det? Er det sund konkurrence eller rent nasseri?

Love Camps snylteri kan ramme byens foreningsliv

Her kan man jo gå lidt ind i det og se på valg af placering og bagvedliggende motiver, man kan se på festivalernes respektive planer og så danne sig et indtryk. Det er jo ikke forbudt at konkurrere, men er det tilladt at snylte?

Som jeg har forstået Love Camps koncept går det ud på at placere sig tæt på Roskilde Festival – på et areal Roskilde normalt har lejet til brug for formålet. Der skal være fri adgang for alle. Det er ikke tilladt at medbringe dikkevarer, for Love Camp skal leve af salg af drikkevarer og mad. Jeg forstår man venter 5.000 besøgende til Love Camp pr døgn.

Ud fra de beskrevne forhold kan jeg kun nå et resultat: det er rent nasseri og muligvis med et bagvedliggende element af chikaneri. Arrangørerne kigger i kalenderen. Det er jo enkelt, for alle kan se, hvornår der er Roskilde Festival i 2011 og i årene frem. Så lejer man et stykke jord og åbner portene, hvor Roskildes betalende gæster så kan gå på gratis kig og lytte til musikken. Man fjerner delvist et kundeunderlag for Roskilde Festival og udhuler dermed økonomien for festivalen og for de 25.000 frivillige, der er med til at få festivalen til at køre.

De, der ønsker at sælge øl eller mad eller andet og på den måde udnytte festivalens mange besøgende, har lært, at den går ikke. Skal det så være tilladt, blot fordi man lejer sig ind dør om dør med Roskilde Festival? Nej, vel?

Love Camp er et utiltalende arrangement, som spekulerer i gratis medieomtale og som går efter en gratis gevisnt. Love Camp er med til at så negativ opmærksomhed om Roskilde Festival. De fleste kan nok gennemskue snylteriet og derfor vil skadevirkningen næppe være stor. Men nogen skade vil Love Camps tiltag formentlig give. Hvis der bliver Love Camp, så vil skaden være større, fordi en del af Roskilde Festivalens kunder vil blive revet væk. Det vil i første række ramme byens foreningsliv. De ansvarlige burde tænke sig om og prøve at etablere forretning uden det er nødvendigt at snylte på andres indsats.

Egentlig har jeg slet ikke lyst til at omtale Love Camp. Det er vel det, de ønsker? Jeg gør det, fordi jeg synes grænsen for laveste fællesnævner med dette snylteri eller tyveri er for lav.

Læs også: Derfor er jeg på Roskilde Festival – igen i år

http://tinyurl.com/62do4sk


http://tinyurl.com/3krxqnu

Roskilde på Berlingske:

http://www.b.dk/roskildefestival

Roskilde Festival
http://roskilde-festival.dk/

Orange Route
http://www.orangeroute.dk/

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms
Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine blogindlæg naturligvis står for min egen regning.
Advertisement

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Debat, politik & samfund og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

11 svar til Er Love Camp forretning – eller er det rent nasseri?

  1. Morten siger:

    Uha det er en svær en den her Allan – hvis ikke man på et frit marked vil betale prisen – så står det jo en frit for at sige nej tak til at købe/leje en ydelse – det er så hvad festivalen har gjort – nemlig sagt pænt nej tak til at leje jordloddet. Dog

    Der går så et par år – og så kommer der en ny lokalplan – hvor lodsejeren med rette kan føle sig truet på sin ejendomsret – området udlægges ikke til erhverv som er understøttende for en planteskole – men til et event/festival/kultur område. Lobbyarbejdet fra måske festivalen/dyrskuet/kræmmermarkedet – kan jo godt for lodsejeren for ham – føles som om disse vil nasse på hans velvilje til at leje ud billigt ?

    Hvornår var det aftalen stoppede – tjoo i 2007 og området blev så ikke brugt til medarbejder camping i 2008 – var det måske fordi han var for flink – og det kostede ham for mange penge at reetablere området ? Kunne det tænkes at han gerne ville have dækket sine omkostninger fremadrettet såfremt det igen blev en mudret festival ? Der er jo ingen der har hørt den side af historien – jeg gætter kun..

    Prøvede festivalen nu at presse kommunen ved godt lobby arbejde til at lave en ny lokalplan som blev vedtaget d 22/6 ? Eller var det dyrskuet eller kræmmermarkedet som pressede på for at få ændret anvendelsen af arealerne ? Jeg tror ikke Roskilde Kommune ud af egen fri opfindelse uden at få ideen serveret ville have ændret lokalplanen.
    (citat fra afgørelsen fra Naturklagenævnet: “Aktiviteterne på Dyrskuepladsen er af almindelig privatretlig interesse, og et afslag under hensyn hertil vil være at tilsidesætte én pri-
    vatretlig interesse frem for en anden. Der er ikke hjemmel hertil i råstofloven.”

    Når en privat lodsejer og en festival så ikke kan blive enige om økonomien omkring lejen af grunden – ja så er han jo påtvunget at bruge sit område til at afholde en eller anden form for festival eller lign. arrangement for at sikre sig at grunden ikke eskproprieres – dette jfr den nye lokalplan.

    At timingen så på nolge, virker provokoerende og ikke ligefrem konfliktløsende – det kan vi hurtigt blive enige om – men var jeg lodsejer – og kunne se at mit jordlod af kommunen kunne blive inddraget til en festival eller traktortræk i forbindelse med dyrskuet – kun til gavn for en privat arrangør som enten en festival eller et dyrskue – eller et kræmmermarked, og ikke for almenvældet hvor der var offentlig gratis adgang (uden dyre parkeringsafgifter som til f.eks. kræmmermarkedet) – ja så ville jeg nok også blive lidt småmobset og måske også komme igen med en provokation på lidt samme vis som planteskoleejeren og leje min jord ud til et event for at opfylde de nye kommunale krav om anvendelsen af jordloddet.

    Må man tage andet end blot en “gå-øl” med ind på Roskilde Festival ? Nej – og det er så først i år at de igen har givet lov til det – sidste år – var det jo no-go – der skal man også købe drikkevarerne – for ellers er der heller ikke penge til overskuddet (jeg er godt klar over at det går både til foreningerne – og det velgørende arbejde på Roskilde) – men princippet er nu det samme – mad og drikke – det er jo det der skal få udgiften dækket – så uanset arrangementstypen – så er reglerne de samme alle steder – både om du er til festival/koncert, eller kommer til fodbold i Roskilde Idrætspark – tror snart den eneste undtagelse for denne regel er tirsdagskoncerterne i Byparken – så det synes jeg måske var et unødvendigt argument.

    Det kunne være rart at få bekræftet fra Love Camps ledelse, hvad overskuddet går til, de skriver dog på facebook:
    “Kom og vær med til at bidrage til Love Camps støtte til fordel for “Kvinder for indflydelse” initiativ til at støtte kvinder i Kenya”. “Vi støtter samtidig Imagine Worldtour for his Holiness Dalai Lama,” (forkortet af mig).

    Jeg er enig med dig så langt:
    Godt lobby arbejde af festival ledelsen i forhold til den nye lokalplan.
    Arrangøren kan sagtens holde en fest der ikke syner af at genere en traditionsrig festival på et andet tidspunkt på året.

    MBH

    Morten

    • allanohms siger:

      Morten du har ret i, at det kan være for komplekst til lige at fælde dom. Jeg kender ikke de bagvedliggende detaljer fra hverken den ene eller den anden part, men fra pressen. For mig ligner det snyltning, der er temmelig målrettet. I Danmark har vi regler om ekspropriation, som regulerer det. Jeg synes man skal holde sig til de regler og følge dem. Det Love Camp laver ser for mig ud som snyltning.

      Det er muligt jeg tager fejl, men indtil andet kommer frem tror jeg nu min vinkel er rigtig nok.

      Tak for indlægget.

      Mvh
      Allan

  2. Morten siger:

    Kære Allan

    Vi bliver nok aldrig enige rent holdningsmæssigt om dit indlæg – og jeg savner i dit svar på mit indlæg – svar på de spørgsmål jeg stiller…

    Jeg er temmelig kritisk i forhold til de indlæg jeg har set i den lokale roskildedagspresse og landsdækkende nyhedsmedier – og er slet ikke enig med dig i din argumentation.

    Roskilde Festivalen udtaler sig at de ikke længere vil kommentere på denne sag – dette efter de kommer med en meget ensidig beretning om at deres “husleje” for et par år siden, sættes op fra 100.000 til 1 million – på blot et år – ja – jeg ville da nok også harcelere over den “husleje” stigning – men der må jo lægge noget til grund herfor, som hverken du eller jeg kender til – måske er det berettiget ? Hvem ved ? Jeg ser ikke at Festivalen indrømmer blot at have en skygge af fejlen på deres side – har du som mediator nogensinde oplevet en fejlfri part i en sag ?

    Jeg bemærker at du anvender det meget negativt ladede ord – nasseri i dit blog indlæg – og samtidig også bruger ord som “snylte”.

    Du nævner i dit indlæg, at du nærmest betragter Love Camp som værende ulovlig og nassende.

    Jeg må spørge – er det ligeledes nasseri/snylteri at der i forbindelse med Roskilde Festival laves initiativer så som http://www.orangeroute.dk ?
    (er det ikke på lige vilkår som Love Camp, private initiavtiver som reklamerer og skaber lidt mere omsætning – nu hvor festivalgæsterne alligevel er her i byen – og det via en hejmmeside der bestemt ikke tilhører RF -?) – Kan man trække folk til byen som ikke vil betale næsten 1800 DKK for en festival billet ? Skal de nægtes adgang til at støtte forretningslivet i Roskilde ?
    Er det ikke snylteri at lave en OrangeRoute som ikke har noget som helst at gøre med RF ? Hvorfor laver man den ? er det ikke for at skabe opmærksomhed for de festivalgæster som kommer til byen ? (Snylteri/opmærksomhed ?)

    Er det snylteri at Roskilde Badet har åbent for festival gæster ? Hvorfor lukker kommunen ikke badet og lader alle festival gæster betale for at bruge søen i grusgraven ?
    Er det snylteri at butikslivet i Roskilde holder søndagsåbent ? Hvorfor ikke blot lade Kvicky udvide sit sortiment i deres butik på Campingområdet – så er slipper vi for at bekymre os om at butikslivet i byen snylter på at vi har en festival ?
    Er det snylteri at købmanden i Vor Frue ikke lukker til normal tid ? Skal han forbydes at sælge billige dåseøl under festivalen ?
    Er det snylteri at en lodsejer der ikke kan blive enig med en festival om en lejepris på et stykke jord, vælger at anvende det til andre formål ? Havde det været snylteri om han havde udlagt sit private jordlod til parkeringsplads mod betaling ? Havde det været snylteri om han havde udlagt sin jord til jordbær marker og lavet pluk selv jordbær til gæsterne ?

    Vil du virkelig have at festival gæsterne – når først de er kommet ind på pladsen – skal blive derinde en hel uge ? Hvad med at lade Roskilde og de erhvervsdrivende få noget gavn af festivalen ? Lad os da give alle vore gæster i Roskilde en varm velkomst og god oplevelse :)

    Jeg er ganske enig med dig i at RF er noget vi skal bevare – men de frie markedskræfter skal der være plads til – jeg er ikke fortaler for at vi lukker hele byens forretningsliv fordi der er festival.

    Lad der være plads til det som Roskilde ikke kan eller vil i deres musikprogam – alle er berettiget til en fest – og er vi alligevel 100.000 – eller hvad dælen vi nu er i dene her uge – hvad betyder så 5.000 glade mennesker yderligere ?

    MBH Morten
    (fra den lokale efterretningstjeneste).

    • allanohms siger:

      Kære Morten

      Mit svar er: der er regler i Danmark. Om at lave lokalplaner og om ekspropriation. Dem kan man så være enige eller uenige i. Jeg mener de bør følges.

      Så er der de uskrevne regler. Moral og etik. Her går jeg ikke ind for, at der snyltes på andres forretning. Heller ikke hvis snylteriet begrundes i, at man er utilfreds med en lovligt vedtaget lokalplan.

      Mvh
      Allan

  3. Henrik Sørensen siger:

    Det er 2 så vidt forskellige koncepter som man kan forestille sig.
    Roskilde Festivalen tilbyder en masse forskellige ting som forlystelser, mad, et overflod af mennesker, overnatning og ikke mindst kæmpe sortiment af live-bands.
    Love Camp er i alle henseender det modsatte.

    * Det er EET område med en DJ pult som spiller Elektronisk Musik … eller rettere en DJ som fyrer en orkan af mærkelig og godt sammensat toner ud i luften (hvad jeg forstår at Roskilde slet ikke satser på i år)
    * 7-8 barer af lidt forskellige koncepter, siddepladser og fede sofaer.
    * Et mindre madområde bestående mest af Pølsevogne, Pizzaboder og Kyllingeburgers.
    * Til sidst er der et fedt bad område hvor der garanteret ikke bliver for crowded.

    Love Camp er mere som et stor/mindre VIP område hvor man kan komme væk uden at være omgivet af 100.000 mennesker, sidde og høre lidt musik, få noget mad uden at stå i en klemt kø og ikke mindst sidde ned og nyde det hele.

    At opfatte det som en seriøs konkurrent til den store festival er helt ude af proportion og Roskilde Festivalen gør sig rigtig skidt ved at på alle måde genere arrangementet, spærre af og være total usamarbejdsvillig for slet ikke at sige MODARBEJDSVILLIG.
    Det eneste Roskilde Festivalen får ud af det er en masse bøvl, dårlig PR og skal bruge en masse tid på at snakke med myndigheder og tage stilling til hvad de ellers kan genere Love Camp med mht. at “true” samarbejdspartner som også levere til Love Camp.
    Bare tag eksemplet med at alle hegn ind mod Love Camp pludselig blev dækket til med Sort Plastik og jeg hørte Officials opfordre folk til at “pisse ind mod Love Camp” området.

    Mange af deres Crew er unge mennesker som tjener lidt sommerferie lommepenge, havde Roskilde Festival armbånd på og havde været på Roskilde i årevis. De var total uforstående overfor det had de nu mødte fra Roskilde Officials og mange svor på at når det skulle være på den måde, så kunne Roskilde Festivalen Rende og Hoppe i fremtiden.

    Havde jeg været Roskilde Festivalen, så havde jeg hilst dem velkommen og så ellers ignoreret dem “ihjel”, men ellers opført sig pænt og husket tilbage på dengang de selv prøvede at stable noget på benene. Måske endda åbnet en port lige ud foran hvor de kunne sælge endagsbilletter til de folk som kommer ned på Love Camp.
    Ikke noget med at “instruere” deres medarbejder udenfor området om at “nægte at vise vej” eller fortælle gæster at “Love Camp er lukket” og mange andre ting.
    At tro at Love Camp kan lave et kæmpe overskud som går lige i lommerne er Utopi og så kender man de folk bag Love Camp meget dårligt.
    Det er en stor misforståelse at tro at de folk som trækkes til Love Camp kommer eller skal komme fra Roskilde Festivalens besøgende. Der er mange som vil komme til Love Camp blot for deres koncept og der er da masser af ting på Roskilde Festivalen som kunne trække dem ind.

    Mange af de folk jeg mødte i går og som var tilknyttet Love Camp er gamle musik entusiaster og har været i Branchen i et hav af år og jeg blev dybt imponeret af deres engagement med at bare få et hyggeligt sted op hvor de kunne spille det musik de godt selv gad høre … og hele tiden og så håbe på at andre ligestillede gider komme og chille med dem.

    Det eneste Roskilde Festivalen får ud af det, er nogle mennesker som nu bliver rigtig harme over at være blevet Generet, truet og forsøgt kuet at de selvfølgelig vil skrue OP for blusset om ikke andet blot for at lave et Statement. Menneskerne bag Love Camp har masser af kærlig, men er bestemt ikke mennesker som lader sig kue eller træde på. De er vant til at folk syntes de er ”lidt mærkelige” i forvejen, men til gengæld så kan de godt finde ud af at arrangere uden hjælp, for det har de hele tiden måtte gøre. Lige nu har Love Camp travlt nok med at bare Organisere så tingene fungere, men lur mig om der ikke kommer ret konkrete eksempler på Roskilde Festivalens opførsel når dette er overstået.
    Heldigvis er alle folk i og bag Love Camp fuld af god Karma og mange af eksemplerne med taget med godt humør, smilen og grinen og man hørte ofte “Tænk at de gider genere os på den måde” med henvisning til Roskilde Festivalen.

    • allanohms siger:

      Enig, men min ppointe går på, om det er fair, at den, der begyndte i 1971, bliver mødt som det sker her. Det er det, jeg opponerer mod. Tak for dit indlæg. Mvh Allan

  4. Henrik Sørensen siger:

    Tak Allan, men så kan du spørge om det er fair at Kvickly eller Netto ligger sige lige op af købmanden som har ligget der siden 1956 …. I dette tilfælde er det nok nærmere om det er fair at en tøjforretning til XX-large mennesker ligger sig ved siden af Bilka … som jo også sælger tøj, bare ikke har det store sortiment i XX-Large og i forvejen har kø ved kasserne.
    Bilka, eller Dansk Supermarked, vil nok være ret ligeglad med konkurrencen og tværtimod hilse dem velkommen fordi de ved at flere mennesker og flere aktiviteter skaber større opmærksomhed tilsammen.
    De ville i hvert fald ALDRIG begynde at stille paller foran tøjforretningen, ringe til tøj leverandøren og sige at hvis de sælger tøj til Tøjforretningen så vil Dansk supermarked sørge for at de aldrig vil købe fra dem og hvad der ellers kan komme med af eksempler.
    I forretningslivet lærer man at sameksistens er sundt og godt for business, selv om der er lidt konkurrence, så adskiller alle sig alligevel og mange tilbud sælger mange varer.

    Jeg var forbi Love Camp et par timer i dag og inden jeg gik var RF i gang med at FORHØJE hegnet ind imod Love Camp med 1 meter …. Med HØNSENET ….. helt ærligt !!!
    Vi snakker altså det hegn som i første omgang slet ikke burde være der, hegnet som myndighederne HAR bedt RF pille ned, men en afgørelse RF har ”anket” til ny afgørelse på Torsdag.

    Når alt dette er sagt, så kan jeg da godt forstå at RF er lidt ærgerlige, men så er det heller ikke værre end en splint i lillefingeren ligesom at diskoteker mm rundt om i København godt kan mærke at de unge sparer op og rykker på RF i den periode, men sådan er livet ”sgu” og jo mere RF hiver i den splint des mere betændelse går der i fingeren og pludselig skal den skæres af.

    • allanohms siger:

      Synes du selv det er sammenligneligt Henrik? Jeg nå indrømme, at jeg ikk forstår din sammenligning. Du kan også stille det velkendte spørgsmål: hvad er højest: Runde Tårn eller et tordenskrald.

      Jeg ahr forholdt mig til, at der af de af mig angive begrundelser er tale om snylteri. Er du uenig i det, så kom med en forståelig argumentation. Mvh Allan

  5. Preben Jensen siger:

    Endeligt nogle seriøse indlæg om hele debatten om RF og Love Camp. Henrik Sørensen, jeg er enig med dig i dine udtaleler. Roskilde Festival er ude på et sidespor med deres chikaner, men det skal jo være sådan, ellers ville der jo heller ikke blive plads til at RF´s ledelse skal fornys.

  6. Allan Ohms siger:

    Preben jeg kan læse, hvad din holdning er. Men hvad er dine argumenter. Tak for dit indlæg. Mvh Allan

  7. martin gerup siger:

    Det handler for mig at se ikke om konkurrence. Men om inspiration kontra en pisse dårlig ide. Roskildes foreninger og et særdeles omfattende frivilligt arbejde sørger for i løbet af en uge at skrabe penge sammen til deres aktiviteter. Finn Bjergegård (som ejer området vi taler om) er i det her fordi han er grådig. Det er meget simpelt. Selvom flere af indlægsholderne prøver at få hans personlige vendetta mod Roskilde Festival til at handle om idealisme. At hans mediestunt skal hedde Lovecamp, giver bare en ekstra dårlig smag i munden. Hvis vi der bor i byen skulle have respekt for ham, så skulle han låne sin jord ud til foreningslivet kvit og frit. Få noget goodwill til den planteskole han i forvejen ejer og driver. Men vi er langt over det punkt. Finn Bjergegård har meldt sig helt ud af Roskilde. Han vil gerne have forståelse for aldeles ublu krav til 8 dages udlejning af et lille bitte stykke jord (inkl. oprydning!) og når den ikke går at sætte lejen op til en million, så prøver han at fremstå som forfulgt uskyldighed. I lokalavisen er han citeret for at kommunen skulle dække hans evt. underskud.
    Prøv at hør: Roskilde har ikke noget mod Lovecamp ideen. Den bygger hele festivalen på. Og der er helt sikkert nogle steder i Danmark, hvor der er brug for en ordentlig omgang kærlighed. Men at få 4/4 stortromme i vores baghaver en hel uge fordi Finn Bjergegård sammen med nogle københavnske DJ’s er blevet sure. Der er vi langt over hvad vi skal stå model til.
    Der tror jeg byens befolkning står af.
    Jeg synes nemlig det svære i denne her er, at man det ene øjeblik snakker om idealisme, det andet om penge og så ender det med at man i virkeligheden pigesur på festivalen. Hvad gælder egentlig her.
    Hatten af for at sætte diskussionen igang. Men i min optik er der både konkurrence og hvis man ser positivt på ordet nasseri såmænd rigeligt af begge dele på festivalen. Den har konkurreret med Midtfyn. Og vundet. Indenfor hegnet konkurrerer fodboldforeningerne med volleyballspillerne.
    Og ret beset så nasser man på 25.000 menneskers arbejdskraft.
    Det sker bare i nogle fastlagte rammer. Og det er man sgu nødt til at have.
    Og jeg vil gerne minde om at vi snakker om en festival, der siden 1971 har inspireret resten af Danmark til at lave sommerfestivaler. Det er lykkedes at holde et superstort niveau af frivillighed omkring projektet i 40 år. Det mener jeg ikke skal spoleres af snævre personlige interesser.
    Så ja til Lovecamp. Men hold den væk fra Roskilde, Vig, Skanderborg, Esbjerg, Nakke, Glastonbury…
    Eller som en festivaldeltager sagde det: Roskilde er en gammel dame og hendes børn vil være selvstændige. De tror bare at de stadig kan komme hjem og få varm mad og vasket tøj!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s