Virksomhedens testamente


Ved du, hvad der sker, hvis du falder væk i morgen?

Virksomhedens testamente

Hvis det værste sker ?
Hvem skal tage over?
En sikker fremtid…
Planlæg dig til tryghed !

Det er menneskeligt ikke at forholde sig til den situation, at man pludselig vil falde fra. Desværre. Undersøgelser viser, at alt for mange mennesker i Danmark afholder sig fra at oprette personligt testamente.

Men har du tænkt på, at din virksomhed måske også skal tænke i ”testamente-baner” ?

I mange tilfælde træder lovgivningen (lidt) hjælpende til, når det gælder familien, men skæbnen langt mere uvis, hvis det er virksomhedens ejer eller administrerende direktør, der uventet bliver alvorligt syg – eller afgår ved døden. Hvem – om nogen – kan umiddelbart træde ind og overtage ledelsen, indtil en ny ejer findes? Og kan en ny ejer fortsætte virksomhedens aftaler med kunder, leverandører eller licensgivere? Skal virksomheden sælges? Klarer den sig økonomisk? Hvilke vilkår gælder for medarbejderne?

Som advokat har jeg oplevet, at en virksomhedsindehaver eller direktør pludselig bliver alvorligt syg eller dør og efterlader sig en ulykkelig situation for virksomhedens medarbejdere – og for
familien. Virksomheden står pludselig uden nogen ansvarlig ledelse.

Dette kan forebygges, hvis temaet tages op til vurdering, mens tid er.

Hvis du ikke ved, hvad der sker, hvis virksomhedens ejer eller ansvarlige leder faldt bort i morgen, så bør du se at få et overblik. Det giver mulighed for at planlægge i tide. Analysere sig frem til den optimale driftsform. Udpege den, der midlertidigt – eller permanent – skal tage over, hvis det ulykkelige sker. Forberede generationsskiftet. Optage en kompagnon. Og naturligvis også det, som er en vigtig del af det hele: At få skrevet sit personlige testamente og måske en ægtepagt.

Gennemgå virksomhedens nøglepersoner for midlertidige lederemner – og virksomhedens aftalegrundlag; det være sig aftaler med virksomhedens samarbejdsparter, forsikringsaftaler eller andre kontraktluge forpligtelser, der får betydning den dag, andre skal disponere på indehaverens vegne.

Og få det hele skrevet ned. Det er det, jeg mener med “Virksomhedens testamente”.

Det giver ro i sjælen at vide, at alt er på plads, om det uventede måtte ske, og at den,
der er udset til at tage over, er velforberedt.

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Advokat, jura & retssikkerhed og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s