NYHEDSDÆKNINGEN af Oslo-katastrofen viser, at terrorismen har vundet en delsejr: ordet ”terror” bruges pr. automatik om katastrofen, uagtet ingen officielt har et klart billede af, hvad der er sket. Vi har end ikke vished for, at den rigtige gerningsmand er fundet og vi ved ikke sikkert, om der er flere ansvarlige.
DER ER MANGE GISNINGER og mange fortolkningsforsøg, men noget sikkert har vi ikke. Alligevel tales der i hele verden om terror. Det er en sejr for terrorregimerne. Den ukritiske karakteristik giver gratis vind i sejlene til terrorister over hele kloden.
TÆNK OM VERDEN I STEDET kaldte Oslo-katastrofen for en katastrofe. Tænk hvis pressen rent ud skrev, at vi ved intet, foreløbig ligner det en gal mands værk. Vi må tage os tid, før vi finder en forklaring. Det er ingen skam at vente. Sådan gør vi i demokratiske lande.
DET ER IKKE PRESSENS OPGAVE at afdække, hvad der er den sande forklaring. Det er politiets og myndighedernes opgave. Pressen skal dække begivenheden, men det er ikke det samme som at alle aviser og nyhedsudsendelser skal overplastres med omtale af Oslo, når der ikke er noget at fortælle.
RUNDT OM I VERDENS TERRORCELLER har de kronede dage og de må fryde sig over vestens mediedækning. Omtalen af Oslo-katastrofen kunne terrorcellerne ikke have betalt, hvis de skulle have købt omtalen. Dækningen af et folk og en verden, der går i koma, når ulykken sker i et fredeligt og stilfærdigt land, er jo anskuelsesundervisning for terrorister. Det er sådan vi skal gøre og det ser ud til at virke rimelig let, må de tænke.
HVOR ER PRESSENS REFLEKSIONER? Hvad tænker pressen mon på? Svaret blæser i vinden.
LÆS OGSÅ:
Oslo: Pressen bærer benzin til terroristernes bål. Hvorfor er pressen så ubetænksom?
og
DE USKYLDIGE
I midten af verden
bliver uskylden
blæst bort.
Det der var
er væk nu.
Friheden
den åbne tale
uskylden
er under angreb
Breaking News
er
dårlige nyheder
som bryder ind
her hos os
regner det
mens vi får nyt
direkte på norsk
og
oversætter det
til den fremmede flok
samlet foran fjernsynet.
De uskyldige
ligger på jorden
blå blink
for at redde liv.
En ny kamp
er lige begyndt
og vi må stå
side om side
så de unge mennesker
ikke døde
forgæves
mens de øvede sig
i demokratiet
respekt
ligeværd
ytringsfrihed
solidaritet
menneskerettigheder
det var gode ord
du sagde
Stoltenberg
mens nye ofre
blev sejlet ind
fra øen
og båret ud
af dit eget kontor
det regner stadigvæk
her
men
vi må gå på gaden
for at
jage de mørke kræfter
bort fra vores
åbne samfund
og mindes
de der ikke mere
er
iblandt os
den 23 juli.
bjarne kim pedersen
Tak for de smukke og bevægende ord, Bjarne. Mvh Allan
Det er vel nok den mest forvrøvlet kommentar, der endnu er publiceret om terrorhandlingen.
Kære Anders And,
Som en af dine mange beundrere takker jeg for din kommentar. Den er – som alt hvad du befatter dig med – præget af vid og bid. Rigtig dejligt og flot argumenteret – som altid.
Mvh
Allan
PS: Jeg skulle hilse dig fra Fætter Højben.