Du, som gir os liv og gør os glade – læs, syng og bliv endnu gladere!


HANS ANKER JØRGENSEN skrev denne salme i 1982. Jeg synes der er meget livsglæde i den. Megen friskhed og begejstring. F.eks.:

Uden dig har kolde spekulanter
skabt en hverdag uden lys og luft,
uden tid til børn og gamle tanter,
uden fuglesang og blomsterduft.

KOLDE SPEKULANTER, der skaber en hverdag “uden lys og luft”, en hverdag “uden tid til børn og gamle tanter” og “uden fuglesang og blomsterduft”. Og

I skal se med kærlighedens øjne,
alt det skabte skal I passe på.
I skal ikke tro på gyldne løgne,
i mit rige er de store små.

DET ER SANDE ORD, som jeg øver mig i at huske hver eneste dag. Og hvor jeg hver eneste dag falder i fælden og tager det for givet. Nedenfor er teksten og jeg har linket til melodin på You tube. Prøv og slå melodien til og læs eller syng teksten. Bliver du også gladere? I så fald: tillykke. Og tak fordi du deltog.

JEG HAR I ÅR SIDDET I TIMER i min have, som min kære hustru holder så smukt. Siddet mellem træer og buske og lyttet til fuglene. Nydt fuglefløjt og blomsterduft. Faktisk har jeg boet her i 12 år, før jeg har fået ro til at nyde det.

369 Den Danske Salmebog

Melodi kan du høre her:

Du, som gir os liv og gør os glade
Mel.: Hans Anker Jørgensen 1982

1
Du, som gir os liv og gør os glade,
du, som holder af os, som vi er,
du, som åbner bøgehækkens blade,
du, som skaber blomst og bi og bær,
uden dig var alle marker golde,
uden dig var alle hjerter kolde.

2
Uden dig har kolde spekulanter
skabt en hverdag uden lys og luft,
uden tid til børn og gamle tanter,
uden fuglesang og blomsterduft.
Uden dig må glæden gå på krykker,
uden dig må livet gå i stykker.

3
Uden dig forråder vi hinanden,
uden dig går vores sind i chok.
Uden dig går folket fra forstanden,
hele verden går mod ragnarok.
Derfor råber vi i angst og smerte:
Lær os én gang til, hvad Jesus lærte:

4
»I kan ikke tjene Gud og Fanden,
I må vælge mellem liv og død.
I skal ikke tjene på hinanden,
I skal dele glæde, sorg og brød.
Tjen hinanden, I er alle lige,
der er ingen rige i mit rige!

5
I skal se med kærlighedens øjne,
alt det skabte skal I passe på.
I skal ikke tro på gyldne løgne,
i mit rige er de store små.
I skal ikke frygte nogen fjende,
kærlighedens liv har ingen ende!«

6
Du, som åbner døren gennem døden,
når vi drikker af dit hjerteblod,
vis os midt i mørket morgenrøden,
giv os hvedekornets kraft og mod.
Du, som åbner bøgehækkens blade,
giv os liv og lys, og gør os glade!

Hans Anker Jørgensen 1982.

Advertisement

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Kirke, tro & tanker og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s