Peter Bastian: jeg må konstatere, at jeg åbenbart tror på Gud, hvad enten jeg vil eller ej.


DETTE MED AT TRO optager mig. Jeg kan ikke finde ud af det. Nu er jeg nået frem til, at når jeg tror, så er det fordi jeg ved, at jeg ikke kan vide. Jeg må tro. En nisse stiller mig dog stadig mange spørgsmål. Nissen vil ikke fortælle sit navn til mig. Bliver bare ved med at hviske: tror du, at du er helt normal, eller er din unormalitet bare i udbrud? Hvis nu en anden person sagde sådan til dig, hvad ville du så sige? Hvad tror? Ha ha, der kan du selv se. Du forstår jo ikke det, du siger, du tror på. Klap hesten og meld dig ind i samfundet.

Peter Bastian

JEG KLAPPER IKKE HESTEN, men holder fast i tømmerne. Og mærker efter. Jeg har brug for at tro på troen. For at vippe nissen af, siger jeg det højt. Så kan nissen få den at tygge på – og måske vil den søde, sære nisse så lade mig være og kaste sig over mindre stædige typer? Lad mig sige, eller rettere, lad mig hviske, så nissen ikke hører mig: Jeg blev svært glad, da jeg i dag fandt en meget fin artkel i Information for den 5. august 2011. Karen Syberg har interviewt Peter Bastian, som jeg er vildt benovet af. Han udtaler sig meget mere sikkert og meget mere filosofisk, end jeg selv evner. Om det at tro. Han siger, at “intet kan diskvalificere det forhåndenværende øjeblik fra at være det forhåndenværende øjeblik”. Præcis. Jeg har lyst til at citere hele artiklen, men du får nu her et uddrag og nedenfor linker jeg til hele artiklen, som jeg anbefaler varmt:

"Meningen med livet er livet". Peter Bastian til Karen Syberg, Information

PETET BASTIAN ER selv naturvidenskabsmand, og hans verdensforståelse er syltet ind i videnskab, siger han. Men for ham betyder det, at han har lært at leve med uvished. Han har lært at leve med ikke at forstå, hvad vi taler om. Det vækker en fandenivoldsk spørgelyst, som altid fører til nye spørgsmål, siger han, og svarene bliver mere og mere ubegribelige, jo dybere man søger.

MAN BLIVER BEKRÆFTET I, at ens forståelse er ukomplet, at der ligger voldsomt meget uden for den menneskelige verden, at der findes mere menneskelighed, end vi har fat i.

PETER BASTIAN TROR ikke på en ydre skabergud, men taler alligevel om Gud. Vi kan ikke undvære en betegnelse for det største, forklarer han. I stedet for spørgsmålet om, hvorvidt han tror på Gud, finder han det modsatte spørgsmål mere nyttigt: »Tror jeg ikke på Gud?«

OG HER MÅ HAN ERKENDE, at hans mange fjeldvandringer i Lapland og Grønland havde været en fundamentalt anden oplevelse, hvis han ikke troede på Gud.

»Så jeg må konstatere, at jeg åbenbart tror på Gud, hvad enten jeg vil eller ej. Måske er det fordi forestillingen om en gud er bundet til værdier, der ligger så dybt i vores kultur og i os selv, at vi uvilkårligt fortolker vores erfaringer og opfører os i overensstemmelse med dem.«

»Men meningen med livet er livet, vi har ikke brug for et metaliv. Ligesom meningen med Mozarts G-mol er Mozarts G-mol. Vi er selv det simplest tænkelige udtryk for os selv. Livet går efter kærlighed, efter at se og høre. Livet laver øren, så vi kan høre. Det er, hvad livets anliggende går ud på, og det er rigeligt svar.«

‘Meningen med livet er livet’, Af: KAREN SYBERG, Information, 4. august 2011

Læs også:

“Døden sidder altid på venstre skulder”. ”Jeg vil gøre, hvad der skal til, for at gennemføre. Punktum”.

Måske tror vi mere end vi tror?

Onsdagsrefleksion – hver onsdag kl 12:00 i Roskilde Domkirke. PRØV DET! Nu indstillet til Kristeligt Dagblads initiativpris 2011.

Advarsel: dagens bøn (fat mod)

Jesus-remoulade (kan/vil du bede en bøn)?

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Kirke, tro & tanker. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s