Kassel: BT undergår Ekstrabladet – dansk mester i manglende pli


JEG HAR KRITISERET Ekstrabladet for deres ”journalistik” i forbindelse med ulykken i Kassel, hvor en mor og hendes søn omkom. I dag har den anden førende tabloidavis, BT, undergået Ekstrabladet. Jeg har udtrykt håbet om, at pressen vill styre sig ved bisættelsen.

Nogle går til stregen - BT går under stregen

BISÆTTELSERNE i Roskilde Domkirke begyndte kel 12:00. Kl 12:11 hvad BT første indlæg og kl 12:45 – vel få minutter efter kisterne var båret ud, var der billeder på BTs hjemmeside. Hvorfor? Hvem kunne ikke leve uden billedet af en voksenkiste og en barnekiste. Ville verden bryde sammen, hvis BT have accepteret familiens forståelig appel om fred? Hvad er det for en tankegang, der hersker på redaktionen af sådan en “avis”. Der er vel ingen tanker overhovedet, kun en sølle jagt på læsere, der ikke ved bedre. Læsere, der lader sig lokke af falske overskrifter i strid med Medieansvarsloven.

En ringe avis

DENNE SÅKALDTE AVIS tillader sig, samtidig med at man bringer billederne, at skrive, at ”familien har frabedt sig pressens tilstedeværelse ved bisættelsen”. I mangel af nye udtalelser citerer man så et familiemedlem, der for en uge siden forklarede pressen, at den hårdt ramte familie trængte til fred og ro. Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om noget, der er mere smagløst af en erhvervsvirksomhed i et civiliseret land. Hvor er det ringe, BT.

HVORDAN KAN en avis få sig selv til at agere så lavt? BT møder op og lader en fotograf tage billeder i den allermest svære situation: da kisterne blev båret over dørtrinnet til kirken og få meter fra de to rustvogne. Det er en krænkelse overfor den familie, der har bedt om fred. Det er uværdigt for pressen at agere sådan. Det er så groft, at BT formentlig spekulerer i, at det tør ingen sige noget til. Og de mest krænkede har ikke kræfterne. Hvor er det lavt, BT.

BT TAGER HELDIGVIS SELV KONSEKVENSEN og erkender, at BT ikke er en del af dansk presse: BT skriver, at familien havde frabredt sig pressens tilstedeværelse. Når BT alligevel var til stede, så må det vel betyde, at BT ikke henregner sig til dansk presse. Det vil i givet fald være berigende for den sobre del af dansk presse, men det fritager ikke BT for at være perfid.

BTs selvforståelse rammer meget præcist

BTs OVERSKRIFT er ”TV-kokkens sidste farvel”. Fikst, for så kan BT sikre sig, at alle skal se, hvem denne TV-kok er. Faderen i denne sag har været på TV som kok, men det er så mange år siden, at overskriften efter min mening klart er i strid med god presseskik og indebærer en overtrædelse af Medieansvarsloven. Jeg er ikke klageberettiget, men jeg kunne bede Pressenævnet tage sagen op af egen drift. Det ville så betyde, at familien skulle ulejliges og det har den ikke brug for nu.

JEG NØJES DERFOR MED at konstatere, at den såkaldte ”avis”, BT, undergår Ekstrabladet i denne sag. Hvilket jeg ærligt talt ikke troede muligt. Og det er en præstation, som vi er mange, der gerne havde været foruden. Samtidig må vi desværre allesammen konstatere, at denne historie iflg. BTs hjemmeside hele dagen har blandt de mest læste. Her til aften kun overgået af historien om ”aftalt spil i prins Joachims racerløb”. Sic! Hvor fattigt.

JEG SÅ GERNE, at flere holdt op med at købe BT og Ekstrabladet og jeg så gerne, at Berlingske og Politiken holdt op med at udgive disse ”aviser”. Det sker næppe, så længe de har læsere. Det fjerne ikke uanstændigheden og det lægger et moralsk ansvar på Berlingske og Politiken og os som deres læsere. Skal vi bare finde os idet?

OG HVORFOR så omtale det? Fordi jeg synes vi bør have en debat om dette uvæsen. Samfundet – og dermed os alle – har et problem, når den salgs ”aviser” har læsere.
Hvad mener du?

Læs også:
Kassel: Må vi være fri, Ekstra Bladet! Stop jeres jagt på “gode historier” om ulykken i Kassel

Kassel: Døden SKAL have en årsag – refleksion over en dødsulykke og Ekstra Bladets flabede håndtering af den

Advertisement

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Debat, politik & samfund og tagget , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Kassel: BT undergår Ekstrabladet – dansk mester i manglende pli

  1. Karsten Reitov siger:

    Hej Allan , Vel skrevet – men må supplere med at vores lokale “avis” Roskilde Avis var næsten lige så hurtige……

    KR

    • allanohms siger:

      Jeg har ikke selv konstateret den lokale avis’ hurtighed. Jeg har netop læst deres dækning og jeg bryder mig ikke om deres foto, men artiklen er sober. Umiddelbart er det underligt, at Roskilde Avis kan være i kirken, når familien har frabedt sig det.

      De landsdækkende aviser tillægger jeg en anden vægt. Deres anliggende kan ikke være at informere lokalbefolkningen og de nærmeste, men alene sensationen. Den kendte far og ulykkens omfang er de ingredienser, der tænder og det finder jeg smagløst og uforklarligt. Dertil kommer, at BT er en betalingsavis på landsplan, som skal finansiere sit virke bl.a. på denne måde.

      BT har brugt en trickoverskrift for at trække læsere til, lige fra Skagen til Rønne. Alle mulige, som normalt ikke ville interessere sig, men som lader sig lokke af den falske overskrift med “TV-kokken”. Det er groft og her er Roskilde Avis’ indlæg mere ærligt og vedkommende for Roskildes befolkning. Men billedet kan jeg ikke lide. Det er i strid med familiens ønsker, så vidt jeg har forstået det. Mvh Allan

      Opdateret 10.08.2011 10:25

  2. Lotte siger:

    Det ER lavt. Det ER deprimerende. Det ER krænkende. Det ER en total irrelevant historie, MEN der ER læsere… Det ER også VIRKELIGHEDEN. Fuck hvor er jeg træt af nyheder.

    Respektpoint til dig, Allan, for at du GØR NOGET. Sådan en som mig mister kræfterne, når jeg konstant hører, ser og læser dårlige nyheder. Du får jo nærmest kræfter. Tankevækkende.

    Kærlig hilsen
    Lotte

    • allanohms siger:

      Kære Lotte

      Jeg er enig: det er skræmmende, at der er læsere og at historien bliver tophistorie dagen igennem. Det er et fattigt samfund, vi lever i, rent åndeligt.

      Jeg kommenterer på det, fordi jeg synes det er ringe og fordi jeg vil skubbe lidt. Det vil du også og du gør det ved at skrive med. Tak for det. Kh Allan

  3. Pingback: “Der er gået tabloid og børnehave i den danske nyhedsformidling” (Niels Barfoed) | Allan Ohms

  4. Pingback: Kassel: Må vi være fri, Ekstra Bladet! Stop jeres jagt på “gode historier” om ulykken i Kassel | Allan Ohms

  5. Pingback: “Der er gået tabloid og børnehave i den danske nyhedsformidling” (Niels Barfoed) | Allan Ohms

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s