Er griskheden vor tids svøbe?


LIGGER GRISKHEDEN indbygget i kapitalismen, der fremmer spekulation og akkumulering af profit? Og hvad skal vi så gøre ved det? Alternative systemer synes at have spillet fallit.

KAN VI KLARE OS MED PROFITMOTIVER ALENE? spurgte tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt i en kronik for nogle år siden:

”Er det trods alt ikke en for begrænset målestok at anlægge på hele tilværelsen? I Bibelen er det en grundtanke, at den er stor, som tjener vel at mærke næsten. Når vi bruger ordet »tjene« er det næsten aldrig næsten, men os selv, vi mener. Vi har endda gradbøjet den bibelske tanke om, at den er stor, som tjener, til, at den er størst, som tjener mest. Jo mere man kan tjene sig selv, jo klogere er man. Det behøver ikke kun være i penge. I alle livets forhold gælder det om at »varetage sine interesser« og måske endda »realisere sig selv« ved at finde sit »selvværd« eller indre friværdi”.

PANDORAS NEDSMELTNING her 10 måneder efter at en samlet dansk verdenspresse flød over af benovelse i anledning af børsintroduktionen, er samme danske verdenspresse nu gået i den anden grøft.

NU ER EN RÆKKE AKTIONÆRER ”BLEVET BRÆNDT”. Og så kan man spørge, om det så ikke bare er enhver investors risiko? Jo. Og man kan også spørge: er Pandora, er finanskrisen, er Danmarks krise, er vestens krise udtryk for et generelt problem? Jeg tror svaret er ja. Vi lever som om der kun er én vej: fremad, opad. Vi har vænnet os til fremgang. Bedre vilkår og mindre indsats. Jeg tænker tit med bæven på det meget velfungerende romerriges storhed og fald. Vil det gå os på samme måde?

KAN MAN MON sammenligne Pandora med IT-boblen, spørger nogle. Der hypes omkring tingene. Mikrofonholderne inviteres til fest og farve og i løbet af forbavsende kort tid er alle enige om, at her er et nyt mirakel. På et tidspunkt går luften af ballonen og så sidder den samlede presse på første række med mikrofonerne og spørger: hvad skete der egentlig? Jeg synes billedet er tankevækkende.

EN AF DE SYV DØDSSYNDER er griskhed. Er det den vi ser, når bankerne skal have 84 millioner kroner for en børsintroduktion? Er det den, vi ser hos os selv? Og gør vi noget ved det? Griskheden er måske en af vores svøber, tænker jeg. Jeg er selv omfattet: har hus og bil og 28 par sko, talrige skjorter og iPhone, MacBook Air, PC, iPad, Megamusel og god rødvin i rigt mål. Og jeg løber stærkt for at få det hele til at blive til sammenhæng. Er målet vækst på alle felter – eller?

LIGGER GRISKHEDEN indbygget i kapitalismen, der fremmer spekulation og akkumulering af profit? Og hvad skal vi så gøre ved det? Alternative systemer synes at have spillet fallit.

VI ER ALLE SAMMEN en del af det hele. Vi kan ikke klare den ved at ryste på hovedet, men må kigge indad og spøge os selv: hvad kan jeg selv bidrage med? Skal vi – hver for sig – tænke over det? Hvad vil vi? Hvad kan vi? Hvad gør vi?

Bragt i Dagbladets Erhvervstillæg.

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Debat, politik & samfund og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Er griskheden vor tids svøbe?

  1. Hej Allan.
    Et fint indlæg, du har begået, må jeg sige. Mange spørgsmål, og rigtig mange (store)tanker – kommer der måske en version 2, hvor du vil svare lidt på dine fabuleringer over, hvorfor grådigheden har været så gennemgående i alt, hvad vi siger, tænker og gør?

    //Martin

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s