LARS KOLIND HAR på hans blog www.kolindkuren.dk skrevet et spændende indlæg om “Dansk politi – hvad burde det handle om”. Jeg har indsat indlægget nedenfor. Lars mener der er følgende kerneområder:
- Bæredygtighed.
- Forskning og udvikling.
- Afbureaukratisering.
- Frihed.
- Her er plads til dit punkt!
DE FØRSTE FIRE punkter er væsentlige. Hvad mener du om nr. 5? Hvis jeg kunne bestemme, så ville mit punkt nr 5 være: “Ethvert menneske skal først og fremmest tage ansvar for egen udvikling”.
HVAD MENER JEG SÅ MED DET? Vi er alt for tilbøjelige tl at synge med på TV2s “Det er samfundets skyld” – der er altid “nogen”, der har ansvaret. For den regnfulde sommer, for vanskelighederne med samfundsøkonomien, fordi det er hårdt at arbejde. Løsningen på det hedder ikke 12 minutter mere om dagen. Det handler om, at hvert enkelt menneske sprøger: hvad an jeg gøre. Vi ved allesammen, at vi kan gøre lidt mere. Det er meget effektivt, når det enkelte menneske beslutter sig for at ændre noget ved sig selv. Det skal doseres af det enkelte menneske i forhold til dettes muligheder, men vi skal søge en fælles forståelse for, at det er den vej, vi skal.
JEG ER ENIG MED LARS KOLIND, når han siger, at vi bør stemme som vi nu gør, men at vi bør proritere politikere, der har en mening om og arbejder aktivt med de opgaver der virkelig betyder noget.
Her kommer Lars Kolinds indlæg:
Jeg er ved at blive syg af dansk politik. Hvilket tidsspilde at bruge forsideplads og medietid på at drøfte om der skalvære 14 yderligere toldere på vagt og om der skal bygges de nødvendige faciliteter til dem.
Her er et bud på hvad jeg mener vi burde bruge kræfterne på:
- Bæredygtighed. Vi kan gøre ekstremt meget for at gøre Danmark mere bæredygtigt i form af forretningsudvikling, investeringer, incitamenter, forskning og uddannelse. Alligevl er indsatsen ukoordineret og halvhjertet. Hvis vi bruger 100 kr i år på et projekt der betaler sig tilbage på tre år, så har vi i år fire og hvert eneste år derefter noget i retning af 30 kr. pr. år til at investere yderligere i fremtiden med. Dens slags projekter er der rigtig mange af, både for private, virksomheder og det offentlige.
- Forskning og udvikling. Inden for alle områder af samfundet er der et kæmpe potentiale i at skabe ny viden og at udnytte den til samfundets gavn. Når Grundfos bruger 500 millioner på at udvikle næste generations cirkulationspumper (ja det koster det!) så giver det formentlig mersalg for 10 milliarder de næste 5 år plus en gigantisk energibesparelse de næste 20 år fordi pumperne er langt mere effektive end de pumper du har i kælderen. Grundfos pumper kunne spare fem procent af hele verdens elektricitetsforbrug! (ja du læste rigtigt). Og så er det noget så simpelt som pumper. Der er muligheder nok.
- Afbureaukratisering. Min erfaring fra de virksomheder, jeg har arbejdet i, er at man altid med en målrettet indsats kan fjerne 10% af omkostningerne uden at det går ud over arbejdsglæden eller den service, kunderne får. I det offentlige er potentialet 20% eller mere. Først og fremmest fordi uduelige og populistiske politikere (både røde og blå) overlæsser de offentlige institutioner med regler om millimeterstyring. Jeg tror ikke en pind på de aktuelle røde og blå planer for afbureaukratisering – viljen til forandring mangler. Tænk hvilken forskel hvis vi fik frigjort 100.000 eller 200.000 offentligt ansatte til arbejde der nytter noget!
- Frihed. Al erfaring viser at mennesker har det bedst hvis de selv kan bestemme over deres liv. Selvfølgelig skal der være grænser for friheden så fællesskabet kan fungere, men det formynder samfund vi har bygget op især i de sidste tyve år, er en farce. Det tager en af mine venner fire måneder at få lov til at bygge et skur ved hendes sommerhus, og jeg er lige ved at tro at sagsbehandlingen er lige så dyr som skuret! Er det uansvarligt at mene at jeg bedre kan prioritere hvordan jeg vil bruge mine penge, end Staten?
- Her er plads til dit punkt!
Jeg har ikke givet op – og jeg tror det tager mange år, inden jeg gør det. Du og jeg stemmer sikkert ikke på samme parti, men kune vi ikke blive enige om at støtte de (få) politikere der har en mening om og arbejder aktivt med de opgaver der virkelig betyder noget?