”Roskildes mest upopulære mand” – nu er naboerne også trætte af gartneren


Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Men i min optik vil det være fuldt forståeligt, hvis overskriften holder.

EFTER MIN MENING udøver Keld Bjergegaard en markant skadelig virksomhed, hvor formålet udelukkende er personlig økonomisk vinding. Der er taget midler i brug, som er stødende og utiltalende og uværdige for en erhvervsdrivende. Mit råd til hr. Bjergegaard skal være:træk i land og vælg forhandlingsvejen, men kun, hvis du vil forhandle ærligt.

Unfair konkurrence for egen vindings skyld er ikke acceptabelt

Overskriften er slået stort op i Børsen torsdag den 30. juni 2011 om Keld Bjergegaard fra Planteriget. Artiklen beskriver, hvordan Keld Bjergegaard har startet en kamp med Roskilde kommune og Roskilde Festival. Anledningen er, at kommunen har lavet en lokalplan, som giver mulighed for at ekspropriere Bjergegaards jord til offentlige formål. For at undgå det, har Bjergegaard etableret ”egen” festival, Love Camp. Ifølge professor Peter Pagh, Københavns Universitet, kan kommunen herefter ikke eksproprierer til festivalformål.

Én mand mod Roskilde.

Keld Bjergegaard siger til Børsen: ”Jeg har fået enormt mange positive tilkendegivelser fra folk, der glæder sig over, at jeg tager kampen. Der er mange fjender til Roskilde Festival. Der er bare ikke andre, som har valgt at læne sig ud på samme måde som mig”.

Keld Bjergegaard beretter, at han føler, at festivalen er gået bag hans ryg for at få kommunen til at vedtage lokalplanen for området til hans ugunst. Derfor har han opsagt lejekontrakten med festivalen og udlejet til en konkurrerende festival.

Som roskildenser ser jeg med alvor på et mennesker, der angriber en af byens vigtigste institutioner. Roskilde Festivals betydning for Roskilde er indiskutabel. Det er sikkert sandt, at ”der er mange fjender til Roskilde Festival”. Sådan vil det altid være i Jantelovens fædreland. Her tåler alt for få andres succes. Det er småt med tolerancen og Klakører stiller sig altid gerne til rådighed. Det er i den sammenhæng ikke så vigtigt for klakører hvilken sag det er, men mere afgørende, at de uden egen indsats og risiko kan få afløb for deres øvbøveri.

Når jeg er vældig uenig med Bjergegaard skyldes det, at han tager en by, en festival og byens foreninger som gidsler. Pistolen for panden – gør I ikke som jeg vil, så skal I få lov til at føle. Det er ikke en værdig fremgangsmåde og det er lidet klædeligt for erhvervslivet, at en erhvervsdrivende fører sig frem på den måde. Denne arrogance og dette gustne overlæg hører til i en svunden tid. I dag tager virksomheder et samfundsmæssigt medansvar. Hr Bjergegaard er ikke solkonge, men opfører sig som om han var det.

Roskilde har de seneste år haft en svær tid. Det rammer alle i byen. Hvis vi ikke får vendt den udvikling, så vil det blive værre og det kan ingen være interesseret i. Det burde hr Bjergegaard heller ikke, selvom han bor i Taarbæk. Roskilde har med Roskilde Festival et internationalt brand, som tilfører byens erhvervsliv og turistbranchen betydelig omsætning. Roskilde Festival står f.eks. for 25% af hele Region Sjællands turistomsætning. Den har i en menneskealder været med til at opbygge og udbygge foreningslivet, som i Roskilde har langt bedre vilkår end i mange sammenlignelige byer. Festivalen har været med til at sætte Roskildes navn på verdenskortet og tiltrækker mennesker til vores by – både de, der arbejder her og de, der vil bo her.

Det er ikke OK, at Bjergegaard reagerer som et barn, der får taget sin slikkepind. Jeg ved ikke, om hr Bjergegaard har fået smag for at være i medierne, men prisen for hans stunt er høj for Roskilde og Roskilde. Jeg synes hr Bjergegaard skulle ændre adfærd og gå ad forhandlingsvejen frem for denne selviscensættelse, som var han en forfulgt uskyldighed. Det er ikke hensigtsmæssigt at true med at forsinke Roskildes udvikling, blot fordi hr Bjergegaard ikke gider sætte sig til forhandlingsbordet og opføre sig som en voksen.

Der udøves byskadelig virksomhed, hvis betydning ikke må undervurderes. Det er ikke i orden.

Jeg ved godt, at det ikke er moderne, men alligevel: tænk lige på, at frivillige lige siden 1971 år efter år har knoklet for at få vores festival på benene og bevare den. I perioden har mange forsøgt det samme, men ingen har overgået det frivillige arbejde i Roskilde. Det er trist, når private virksomhedsejere går til angreb mod dette, blot for ussel mammon og selvpromoveringens skyld. Jeg efterlyser, at vi står sammen mod dette angreb og at eftertænksomheden og respekten overfor de hundredetusinder eller millioner af frivillige, der sammen har bygget Roskilde Festivalen op. Jeg efterlyser sammenhold mod angrebet på Roskilde bys ønske om at blive en musisk by med bl.a. festivalen som et af omdrejningspunkterne.

PS: Som du kan se i linket til Roskilde AVis (lige herunder), så klager naboerne nu over hr Bjergegaard og jeg må sige, at de lægger bestemt ikke fingrene imellem. Det bedste råd, der kan gives til hr. Bjergegaard må være: træk i land. Vælg forhandlingsvejen, men kun, hvis du vil gøre det ærligt. Det er ikke tilrådeligt at føre denne sag via retssystemet – med mindre du vil spekulere i at tage Roskilde Festival som gidsel for din virksomhedsøkonomi. Det vil være svært at gå forhandlingsvejen, for du har tydeligvis brændt en del broer, men det er ikke umuligt. Men det kan hurtigt blive for sent.

Læs eventuelt om mediation og konfliktmægling: http://www.forumadvokater.dk/content/overvejelser-inden-en-retssag

Læs også Roskilde Avis: Naboerne trætte af gartneren
http://tinyurl.com/64xbktb

Læs også: Derfor er jeg på Roskilde Festival – igen i år

http://tinyurl.com/62do4sk

Elsk en roma:
http://wp.me/p1w55H-rE


http://tinyurl.com/3krxqnu

Roskilde på Berlingske:

http://www.b.dk/roskildefestival

Roskilde Festival
http://roskilde-festival.dk/

Orange Route
http://www.orangeroute.dk/

Med venlig hilsen
Advokat(H) Allan Ohms
Forum Advokater – mødested for løsninger
+45 4638 0321 – ao@forumadvokater.dk www.forumadvokater.dk

Læs desuden ”Om bloggen”, hvoraf fremgår, at mine blogindlæg naturligvis står for min egen regning.

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Debat, politik & samfund og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til ”Roskildes mest upopulære mand” – nu er naboerne også trætte af gartneren

  1. Morten Nielsen siger:

    Kære Allan – hyggeligt lige at sige hej i R&C – og vi er nu stadig ikke helt enige.

    Min opfattelse er at han føler sig truet af kommunen – dvs. den lille jordrotte (som du benævner ham) – faktisk er nødsaget til at gøre noget aktivt for at kommunen ikke eksproprierer jorden til brug for RF fremadrettet. Som du selv nævner – kan vi altid diskutere anvendelsen af planloven og dens udformning i en anden tråd – jeg synes den strider ret så meget mod GL §73… og det er ikke lige i almenvældets interesse at inddrage et stykke jord fra en privat lodsejer der kun skal bruges en uge om året af RF.

    Er det som jeg tidligere har nævnt – RF der har gjort et fantastisk stykke lobby arbejde for at få deres vilje – nu hvor de ikke vil betale den markedspris som lodsejeren mener er rimelig ? – jeg ser det lidt som Davids kamp mod Goliat…
    Markedspriser på leje af grunde etc. til brug for events/festivaler hører sig også til i en anden debat mener jeg. (Mægling i striden var nødvendig for flere år siden – nu er det måske lidt for sent ??)

    Hvad skal jorden ellers bruges til ? udover RF ? Er “koncernen” RF ikke blot utilfredse over at man ikke vandt kampen over råstofloven og så prøver at finde andre områder til brug for RF ?

    Efter i aften – at have oplevet en koncert ved Arena – må jeg nok efterhånden krybe lidt til korset og sige – øv at Love Camp har skruet så meget op for bassen – det ødelægger faktisk koncertoplevelsen – men det lød da som om der var mere gang i den i LC end på Arena :( Havde nu glædet mig til PJ Harvey – men til tider blev musikken forstyrret af bassen fra LC – og så var hun også en lille bitte smule tam…

    Snylteri er ikke det rigtige ord – jeg vil mene at ordet “provokere” er mere retteligt overfor LC og deres arrangement – og jeg synes stadig et eller andet sted at der skal være plads til alle.

    Melder du dig som frivillig mediator for at hjælpe parterne med at løse konflikten så LC ikke ligger på samme tid som RF næste år – eller i det mindste indgår et samarbejde om at de skal skrue ned for musikken når der spilles på Arena ?

    I øvrigt mener jeg, modsat dig, at hele byen tager en forretningsdrivende som gidsel – og netop sætter ham pistolen for panden… Lejer du ikke ud til os – til den pris vi vil betale – så bliver din grund eksproprieret….

    Slutteligt – jeg har givet mig lidt – det er ikke fedt med LC lige op og ned af RF når musikken forstyrrer Arena.. det er sgu øv…

    Vi ses måske fredag

    /M

    • allanohms siger:

      Ja, tak for hjyggeligt møde.

      Det er OK at være uenige. Jeg går ikke ind for, at man sætter sig ned og stiler krav på denne måde. Bjergegaard burde indlede forhandlinger, men han ha<r gjort det næsten umuligt på grund af hans adfærd. Jeg v ed ikke, om han med vilje har gjort det, men han har spillet sine kort forkert. Jeg ville som advokat aldrig have rådet ham til den strategi. For mig ligner det set udefra en man d, der holder af striden for stridens skyld. Han har intet at komme med. Havde han kunnet fremlægge et sobert forhandlingsudspil, sobre tiltag osv, så havde han haft en ordentlig case. Nu hbar han spillet sig de fleste muligheder af hænde og har kun retssystemet tilbage. Det er dumt. OG tilbage står, at han altså ødelægger meget for mange. Senest i dag skriver Roskilde Avis, at hans naboer er godt trætte af hans udspil og de lægger ikke fingrene imellem.

      Roskilde Avis: http://tinyurl.com/64xbktb

      Håber vi ses til fortsat rom og cigarnydelse!

      Mvh
      Allan

  2. Pingback: Om forhandling og pistoler – et svar til hr Bjergegaard om Love Camp | Allan Ohms

  3. Pingback: Om forhandling og pistoler – et svar til hr Bjerregaard om Love Camp | Allan Ohms

Skriv en kommentar