TALTE I DAG MED EN GOD VEN. Vi drøftede Pandora. Han fortalte mig en interessant historie:
EN 13-ÅRIG KNÆGT på Lolland begyndte at interessere sig for aktier. En lokal virksomhed havde fået århundredets idé: hestesko af plastic. Fantastisk idé. Ingen forurening, ingen larm, ingen beslagsmed. Det måtte være et oplagt investeringsemne for den unge børshaj?
MEN HAN TÆNKTE SIG OM. Han tog på besøg på den lokale rideskole og talte med pigerne. Ingen af dem havde hørt om hestesko af plastic og ingen af dem ville overveje at købe dem. De ville savne lyden af den rigtige hestesko – et helt afgørende element ved rideglæden, fortalte de. Drengen gik hjem og fravalgte investeringen
MÅSKE SKULLE PANDORA-INVESTORERNE have gjort det samme, filosoferede min ven. Og det synes jeg er en god pointe. Eftertænksomhed og refleksion. Det er sundt at standse op og tænke over næste skridt. Både for investorer og i vores liv i almindelighed. Og så er det også væsentligt, at næste skridt bliver taget. For refleksion uden handling er ligeså meget sort, som for meget og ureflekteret handling er hvidt. Eller omvendt.
Læs også: Pandoras sammenbrud, bankerne og griskheden – og hvad med os andre?
Allan Ohms 
Ja, bagklog kan man altid være. hvad var det lige Pandore aktionæren skulle have gjort? Hvem skulle han have spurgt? Det mangler i historien!
Det var og er jo et faktum, at der var og stadig er kunder til smykkerne fra Pandora.
Jeg synes det fremgår af mit blogindlæg, at det ikke er særlig let at vide, hvad man skal gøre. Jeg stiller spørgsmålet, om prissætningen på aktierne har været et udtryk for griskhed, herunder fra bankerne. Jeg tror også der er kunder til Pandora, men spørgsmålet er, hvilken værdi de har i relation itl prissætning af virksomheden. Her ahr jeg i mit indlæg nævnt nogle forhold, som nok er værd at tænke over. JEg tror ikke helt du har fanget min pointe med indlægget. Tak for dit indlæg. Mvh Allan