DENNE NOTE HANDLER OM EN SPÆNDENDE bog, som ingen aviser vil anmelde. Jeg har sendt den til Kristeligt Dagblad, som efter meget lang overvejelse ”ikke havde plads”. Jeg tænker på, om forklaringen er, at bladet er bange for at såre de mange i Folkekirken, der ikke bryder sig om, at vi er en del, der åbent taler om behovet for at nytænke den måde kirken formidler dens gode budskaber. Jeg ved at en hel del kirkekloge er imod denne form for uhøvisk tale.
Philip Clayton
PHILIP CLAYTONS FAR var ateist. Clayton selv omtales som en af verdens førende filosofiske teologer. Forlaget Anis har i år udgivet hans bog: Forvandling af kirken – for kirke og samfund. Clayton tager afsæt i, at kirken er i krise og hans formål med bogen er, at præster og lægfolk skal forvandle teologien, som vi kender den i dag. Han opfordrer den enkelte læser til at udtrykke sin egen kristne tro sådan, at den kan få forvandlende indflydelse på både kirke og samfund.
Den kontroversielle bog: Forvandlingens teologi
JESUS’ BUDSKAB ER relevant i dag og ”det har noget vigtigt at tilbyde en verden i krise. Vi tror på et evangelium, der hverken er konservativt…eller liberalt… på den måde, at det forsager alt indhold, afskaffer Gud og blot dækker populærpsykologi med et tyndt lag kristen terminologi”. Vi skal finde en middelvej mellem ekstremerne. Her ligger kristendommens hjerte, mener Clayton.
SOM LÆGMAND ER JEG meget enig, når forfatteren finder det forkert, når mange siger, at kirken er død, og at kristendommens kernebudskaber er irrelevante i verden i dag. Se blot på hele mindfulness-bevægelsen, der blomstrer. Og jeg er også enig, når han bramfrit postulerer, at ”Jesus’ budskab vil blive arkiveret lodret i historiens skraldespand, hvis ikke vi, sammen, begynder at vise hvorfor og hvordan, det stadig er relevant i vores tid”. Det vil være synd at nedlægge kirkerne og sælge dem til mindfulness, når nu kirken allerede har de tilsvarende varer på hylderne. Der er bare ingen kunder, for de er rejst på luksusretræte med et rejsebureau til Mallorca.
CLAYTON PEGER PÅ, at professionelle teologer ikke er særligt uddannede til at være opmærksomme på, hvad almindelige kristne tænker. ”Kirken er fantastisk god til at give svar, men den er ikke så fod til at forstå spørgsmålene”. Teologien skal gives tilbage til folket – ”at være teolog er ganske enkelt at tænke over sin tro. Det vil nok chokere en del professionelle teologer og derfor kalder Clayton det også ”en opfordring til revolution. ”Jeg har på fornemmelsen, at der vil ske ting og sager, hvis vi ikke lader akademikerne have patent på ordet teologi, men omdefinerer det, så det bliver synonymt med det, almindelige, troende og tænkende mennesker tænker og taler om”.
BOGEN ER ET FORSØG PÅ at dele de første resultater af en igangsat proces med det mål at forvandle teologien og en opfordring til at vi andre deltager. For kirkens stemme er ramt af halsbetændelse. Og bogen er ”en opfordring til at give kirken sin tunge tilbage, til at hjælpe almindelige kristne med at finde deres stemme igen”.
Tiden går...
CLAYTON SPØRGER hvem der for få år sien ville have troet, at millioner af mennesker finder deres primære sociale tilhørssted på en internetside. Tag Facebook i Danmark, hvor antallet af brugere på over 50 år fortsat boomer. Jeg er selv aktiv på Facebook, men det er ikke her, jeg får næring eller udfordring omkring min tro og livets dybere forhold. Clayton undrer sig ikke over, at ”folk har det underligt med at deltage i det sociale arrangement, vi kalder ”den lokale menighed” – en konstruktion, der blev udviklet til det attende århundredes verden, før der fandtes biler eller sågar elpærer”.
CLAYTON FORESLÅR, at vi skal omdefinere teologi, sådan: ”Teologi er alle forsøg på at besvare de kristne kernespørgsmål for sig selv i lyset af den nuværende verden”. Han definerer syv kernespørgsmål:
1. Hvem er Gud?
2. Hvem er Jesus, kaldet Kristus?
3. Hvem er Helligånden?
4. Hvad er menneskeheden? Hvad betyder det at være menneske?
5. Hvad er syndens problem, og hvad betyder frelse?
6. Hvad er kirkens natur og funktion?
7. Hvori består den fremtid vi håber på og længes efter?
CLAYTON MENER, at kirken kan og bør udruste os til at kæmpe med de syv spørgsmål og at resultaterne vil ”blive revolutionerende”. Jeg tror ham. Ikke mindst fordi han rigtigt påpeger, at det hele må tage afsæt i den enkelte. Hvad vil du selv gøre? er et forsømt spørgsmål i vores verden. Hvordan vil du ændre magtforholdene i verden? En begyndelse kan være at ”genoptræne vores ører”, hvilket ikke sker af sig selv. Når det sker, kan det føre til store forandringer. ”Det kræver en del ærlighed og resultaterne er ikke altid kønne”. Clayton spøger sig selv, om han hører ”den yngre, sorte, kvindelige kollega på en anden måde, end han hører den gråhårede, magtfulde, hvide mandlige kollega, når han taler”. Teologien må tage afsæt i ens egne fristelser og svagheder, hvis den skal være redelig. Kunne kirken hjælpe en bredere kreds med det, ville meget være noget. Facebook er her ikke nogen konkurrent, men Facebook, TV, BT, og meget andet, får lov til at tage den energi, der kunne bruges bedre.
CLAYTON BYDER IND med seks skridt til at udvikle en kristen teologi, der støtter social forvandling. Det kan måske provokere nogle, at der så firkantet opstilles punkter, som vi kan hakke af og så mene, at alt er klaret. Det er naturligvis ikke Claytons mening. Han forsøger blot at anvise konkrete veje, som han gerne ser afprøvet og udviklet i et fællesskab, der samles om, at kirken har et vedkommende budskab til det moderne menneske. De seks punkter er:
1. Hvad tiltrækker dig ved Jesus og hvordan er hans liv og undervisning relevant for den måde, du gerne vil leve på?
2. Hvad er dine svar på de syv kernespørgsmål?
3. Reflekter over hvilke handlinger du med overbevisning – som følge heraf – kan og vil tage del i.
4. Tænk på det eller de fællesskaber, du identificerer dig med og besvar igen spørgsmål 3, men nu med ”I” (fællesskabet) i stedet for ”du”.
5. Hvad skal du vide for at kunne agere som du har svart på spørgsmål 4?
6. Lav nu en handlingsplan.
CLAYTON PÅPEGER, at den store udfordring for pkt 3-6 er, at ”vi amerikanere har glemt, hvordan vi fortæller fælles historier”. Og det problem gælder vist for hele den vestlige verden. Måske kan Claytons opskrift ændre derved. Måske har den ikke en chance, for mange vil betragte dem som grænseoverskridende og være bange for spørgsmålene.
CLAYTONS BOG opfordrer os til at ”genoplive den teologiske forestillingsevne” og til at ”udvikle forvandlende teologi for kirken og samfundet”. Jeg har læst Claytons bog som lægmand. Den beskrives som let læselig. Det er jeg ikke helt enig i og jeg er sikker på, at jeg ikke ved første læsning har forstået alle pointer. Bogen er udfordrende og det kan ikke være anderledes, idet forfatterens tese jo er, at teologien i dag er så forkrampet og gammeldags udlagt, at den vil dø med de gamle i konkurrence med ringere alternativer. Jeg vil varmt anbefale læsning af, og dialog ud fra, bogen.
Note:
Clayton henviser for mere læsning om forvandlende teologi til:
www.transformingtheology.org
På You Tube: Brian McLaren og John Cobb A generous Orthodoxy ogEverything Must Change og Rowan Williams ærkebikop af Canterbury på You Tube, som efterlyser ”nye vovestykker, nye måder at fremme kirkens liv på” og nye måder at være kirke på”, der ”lader mennesker tænke anderledes”.
http://www.homebrewedchristianity.com (Bruce Sanguion)
Allan Ohms 