HVIS DU KAN LÆRE AT CYKLE, kan du også lære at være mere rummelig. Har du lyst?
RUMMELIGHED STARTER MED evnen til at kunne anerkende. Det skriver Mette Skøt, Morten Dorhmann Hansen og Bent Kock i deres nyudgivne bog ”Dit engagement”. Jeg skriver her lidt om begrebet ”rummelighed”.
RUMMELIGHED og menneskelighed er forbundet. Det sidste fordrer det første. Ellers bliver det til umenneskelighed. Hvis vi ikke er rummelige, er der ingen plads til det menneskelige. Vi skal være åbne og nysgerrige og lytte til hinanden.
AKTIV LYTNING er et fantastisk redskab, hvis du vil være rummelig. Lyt aktivt. Luk begge ører op og luk munden i. Hold fingeren i ro og koncentrer dig om det, du hører. Belønningen kommer prompte: du lærer nyt, du får nye vinkler på tilværelsen.
HVORFOR ER AKTIV LYTNING SÅ SVÆR, kan du spørge. Jeg kunne svare: det er også svært af køre på cykel. De første gange giver denne disciplin visse vanskeligheder, skuffelser og måske skrammer. Men langsomt går det fremad og pludselig kan du cykle. Og du glemmer det aldrig. På same måde med aktiv lytning. Det kan du lære, hvis du vil. Det er bare mere populært at cykle og det lidt synd for de mange kloge ting, der bliver sagt.
HVAD BLOKERER FOR AKTIV LYTNING? Det kan du se, næste gang du sidder ved et møde. Når en person har ordet, går der sjældent lang tid før der enten sker en afbrydelse eller en finger ryger i vejret. Det er som om der sidder en snor i enden af den finger. Snoren trækker ørerne ind og lukker dem hermetisk. Finger-ejeren venter på at få ordet og hans eller hendes hjerne er i gang med at forme det indlæg, der søges rum til. Efterhånden kommer flere fingre i vejret og efterhånden tales der for døve øren. Når næste taler kommer til, gentager tingene sig og efter en times rundbordsdiskussion har deltagerne stort set kun hørt på sig selv. Sådan spiledes tiden og verden bliver fattigere.
DET HEDDER SAM-TALE. Ikke ene-tale. Samtalen forudsætter, at vi taler sammen og med hinanden. Vi får ikke en samtale ud af at føre enetaler.
PRØV AKTIV LYTNING og lær. Vis åbenhed og vær rummelig. Du behøver ikke være enig, men giv plads til at tage synspunkterne ind og forsøg at forstå afsenderens disposition og tanker. Dialog forudsætter lytning.
RUMMELIGHED forudsætter åbne sind. Vi skal være parat til at acceptere, at vi mennesker er forskellige. Ingen har krav på, t den enkeltes forståelse af verden er den eneste rigtige. Forskellighed er et livsvikår. Ingen har kunnet tage patent på ”sandheden”. Bør vi ikke overveje at gøre mere ud af at forstå de afsendere, vi er uenige med? Og mere umage med – ud fra den merforståen det giver – at argumentere bedre og sagligere.
RUMMELIGHED GØR DIG RIGERE. Du får flere input, flere oplevelser, større glæde. Det er værd at arbejde med dig selv for at give plads til andre. Jeg gør det selv. Og hævder ikke det er spor let, men det er en god øvelse hele tiden at holde sig begrebet for øje. Hver gang andre ikke forstår mig. Når jeg giver rum til rummelighed forstår jeg engang imellem hvorfor de ikke forstår mig. Og det er godt at forstå sådan.
HVAD MENER DU? Indlæg er velkomne.