MIDT I SORGEN er det interessant at se, at verdenspressen kun kender ét ord om katastrofen i Oslo: terror. Vi lever i en tid, hvor terror er blevet en del af vores aktive ordforråd. Jeg vil i dette indlæg stille spørgsmålet: er det en automatreaktion og hvis det er – er det klogt? Det er selvfølgelig kontroversielt, men jeg mener det er nødvendigt at spørge. Jeg håber pressen vil svare, selvom kritik som regel modtages noget forbeholdent af vores presse.
Pressen bør reflektere mre - også i overskrifterne
MIN KONKLUSION ER, at vi i dag ikke fra officielle kilder har tilstrækkelig information til at konstatere andet og mere, end at der er sket en katastrofe, som måske er begået af ét menneske alene. Vi ved ikke hvorfor og hvordan det er tilrettelagt og gennemført. Vores viden er sporadisk og ikke tilstrækkelig til at kalde katastrofen for terror. Og derfor synes jeg det er at bære benzin til bålet, når pressen uafbrudt maler terrorbilleder frem. hvad i alverden er formålet med det? hvis ærinde går pressen heri deres ubetænksomhed?
ALLEREDE MENS ULYKKEN VAR FÅ TIMER GAMMEL, var det samstemmende billede, at der er tale om terror. Selvom ingen kunne vie noget og selvom man ikke kendte katastrofens omfang, så var det terror-vokabularet, der blev hevet frem. Uden rysten på hånden. Uden nødvendig omtanke.
Vi føler med jer, Norge
JEG EFTERLYSER STØRRE REFLEKSION, også i overskrifterne. Hvorfor stemple en bestemt ting som anet og mere end det, vi ved med sikkerhed: en katastrofe. Børsen (og jeg kunne have valgt næsten ethvert nyhedsmedie) havde f.eks. denne tankevækkende overskrift: “Fakta: Det ved man om Oslo-terroren”. Her samler man altså facts, men i overskriften indgår det som indiskutabelt, at der er tale om terror. På et meget tidligt tidspunkt. Hvorfor ikke ærligt sige det ganske klart: på nuværende tidspunkt ved vi ikke en pind. Derfor vil vi blot berette, at der er sket en katastrofe og vi ved, at politiet og andre – der ved mere – ikke kan og må sige noget. Derfor kan selv 24 timers uafbrudt TV-transmission ikke gøre dig klogere. Men derimod dummere og i hvert fald med sikkerhed mere bekymret.
Når vi ikke ved noget, så er det ingen skam at sige det
VI HAR IKKE RELEVANTE BILLEDER og derfor sender vi ikke billeder. Hvorfor skal vi se de samme klip ti gange på 25 minutter? Sig dog ærligt, at katastrofen er ny og samfundet prioriterer redning frem for filmhold. I må derfor vente med at se bloddryppende billeder.
OG HVAD ER TERRORISME SÅ? Begrebet er stærkt omstridt, og der er ikke enighed om en enkelt udtømmende definition. Faglitteraturen opregner flere hundrede definitioner, hvoraf 90 er forskellige staters definitioner. Problemerne skyldes dels begrebets forhold og nærhed til andre typer vold (kriminalitet, guerillakrig, friheds- og modstandskamp osv.), dels at det indgår i politiske legitimeringer af magtanvendelser eller antiterrorvirksomhed, som kan have negative konsekvenser for borgerlige rettigheder eller international ret (1).
MIN SONDERING PÅ NETTET VISER, at der virkelig hersker usikkerhed om, hvad der er terror. Som jeg ser det, er et nøgleelement i ”terrorisme” at der er et formål, som går på noget i retning af at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab (1). Jeg har ikke fundet kilder, der siger, at en sindssyg mands handling er terrorisme. Hvis den sindssyge så har et formål, kan det så være terrorisme? Det kan det nok. Hvis man kan finde frem til, at det er vedkommendes bevidste drivkraft.
SOM UDGANGSPUNKT ER TERROR defineret som hensynsløs vold der oftest går ud over uskyldige mennesker. Terroraktioner udføres af enkeltpersoner, grupper eller netværk for at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab. Så terrorisme handler derfor om få et budskab frem. Der findes tre grundformer for terrorisme: statsløs terrorisme, religiøs terrorisme og ideologisk/politisk terrorisme (2).
DEN MEST OMFATTENDE OG DÆKKENDE definition er fra FN’s organ for bekæmpelse af kriminalitet: “Terrorisme er en metode til fremkaldelse af frygt med gentagne voldsaktioner, udført af (semi-)ulovlige individer, grupper eller statelige aktører, af idiosynkratiske, kriminelle eller politiske årsager, ved hvilken – i modsætning til mord – direkte vold ikke er det vigtigste mål. Det umiddelbare menneskelige offer for volden vælges i almindelighed tilfældigt (målmuligheder) eller selektivt (repræsentativt eller symbolsk mål) fra en målgruppe og tjener som meddelelseseskaber. Trussels- og voldsbaserede kommunikationsprocesser mellem terrorismeorganisation, offer, og vigtige mål anvendes for at manipulere det direkte mål (de direkte målgruppe(r)) og forvandle dem til mål for terror, mål for krav, eller mål for opmærksomhed, beroende på om det er trussel, tvang eller propaganda, der tilstræbes i første række”.
EN ANDEN DEFINITION får du her: “Bevidst brug af vold eller trusler herom for at tvinge eller skræmme regeringer og samfund til at opfylde politiske, religiøse eller ideologiske mål.” Dette er en helt normal definition på terrorisme. Det vil sige at mord, bombesprængninger eller kidnapninger, der normalt forbindes med terrorisme, så langt fra er det. Terrorister har til mål at få et budskab. Det kan være de har startet med en fredelig demonstration, men får dette ikke budskabet frem, og gruppen strider derfor til hårdere midler. De får nemmere deres budskab frem, ved at dræbe uskyldige mennesker. For hvis terroristerne dræbte statsledere eller lign. ville medierne mere fokusere på selve drabet, og hvilket et tab det er for nationen. Derved ville budskabet ikke komme frem. Så målet med terrorisme er at få et budskab frem (4)
POLITIKERNE I DANMARK er ikke enige om, hvad terrorisme er, hvilket klart blev vist ved en konference i maj 2008 (5).
HELLER IKKE DEN AMERIKANSKE definition af terror indbefatter sindssygdom eller lignende sygdom (7). Hvordan kan den samlede presse så tilsyneladende ukritisk være enige om, at der er tale om terror. Ved pressen noget fra kilder, som man ikke citerer eller er “terrorisme” blevet svaret på alt uforståeligt, når bare katastrofen er stor nok eller tæt nok på.
I VENTETIDEN, indtil mere vides, kunne pressen tage fat på at interessere sig mere for, hvilke mekanismer, der går i gang, når vi oplever en katastrofe. Hvad sker der og hvordan påvirker det et folk. Og folkestemningen. Frem for at interviewe folk med blod på hænderne, kunne der begås megen saglig journalistik. Dilemmaet om begrebet terrorisme kunne med fordel diskuteres i stedet for at lade den ene tomme floskel kører over i den næste, mens de samme billedklip går igen og igen. Selom katastrofen er voldsom og uforståeig, så ker der altså noget i resten af verden og derfor bør vi aldrig opleve f.eks. en TV-avis uden andet indhold (8) end 25 minutter med stort set intet reelt nyt. Senest dag lørdag kl 10 handlede radioavisen alene om Oslo. Hvor er perspektiveringen?
VI SAVNER EN AVIS, eller en TV-station eller en radiostation, der vil skille sig ud fra mængden af mikrofonholdere – alle de, der med ukritisk dækning bærer benzin til terrorismens bål.
1. Den store danske ordbog
2. www.zindys.dk
3. (if. Wikipedia og deres kilde: A.P. Schmid & A.J. Jongman (red.) (1988). Political Terrorisme: A New Guide to Acors, Authors Concepts, Data Bases, Theories and Literature, Royal Netherlands Academy of Arts and Sciences. sid 28).
4. http://www2002143.thinkquest.dk/Hvad_er_terrorisme.htm
5. Hvad er en terrorist – Information
6. EU’s definition på terror </
7. USA’s definition på terror
Hvad er terror
Terrorisme – Wikipedia
8. LÆS OGSÅ: Oslo: forfærdeligt. TV-avisens dækning: ligeså
http://wp.me/p1w55H-zr
Allan Ohms 
Henviser til Rune Engelbrechts, artikel i Pol:
Kulminationen på højreradikal terror i Norden.
Den frygtelige tragedie i Norge med knap hundrede dræbte i et voldsomt bombeangreb i Oslo og skudmassakren mod unge fra det norske arbeiderpartis ungdomsforbund på øen Utøya er det værste terrorangreb i Norden.
Justitsminister Lars Barfoed sagde til TV2 News, at det er farligt at drage »forhastede konklusioner« og eksemplificerede, hvordan man kunne have draget konklusioner i retning af internationale islamistiske organisationer, skønt meget nu peger i retning af en højreradikal gerningsmand. Faktum var, at før nogen anede noget, og før politiet havde anholdt eller sigtet nogen, havde TV2’s Niels Brinch i timevis talt om »islamistisk terror«.
Men Brinch, der af og til fik indskudt, at vi »endnu ikke ved noget sikkert«, fulgte såmænd dermed blot i kølvandet på den tendens, der er så udbredt i alle medier og blandt mange politikere, at automatreaktionen er at identificere islamisme og terrorisme, til trods for, at islamister står bag en betydeligt mindre del af terroren i Europa end f.eks. separatistbevægelser ifølge tal fra Europol:
Europol, EU’s fælles politienhed, samler hvert år statistik om terroraktiviteter i Europa, og lægger man de seneste fire års rapporter ved siden af hinanden, danner de et overraskende svar: I 2006, 2007, 2008 og 2009 registrerede EU’s politimyndigheder 1.890 »planlagte«, »forhindrede« eller »gennemførte terrorhandlinger« inden for Unionens grænser. Af de 1.890 tilfælde var 6 – seks – knyttet til militante islamister. En sejlivet fordom siger, at alle muslimer ikke er terrorister, men at alle terrorister er muslimer.
Ifølge Europol er sandheden snarere, at 0,3 procent af Europas terrorister er muslimer, og at 99,7 procent af terroraktiviteterne i vores region intet har med islam at gøre.
Weekendavisen, 16.7.2010
Den anholdte 32-årige Anders Behring Breivik i sagen om den dramatiske norske terroraktion i Oslo og Utøya er tilsyneladende heller ikke islamist, men højreorienteret kristen frimurer med anti-islamiske og stærkt nationalistiske synspunkter, der er tidligere aktiv i det norske Fremskrittparti, fremgår det af indlæg af ham selv fra nettet.
Bl.a. har Breivik skrevet: »Vis mig et land, hvor muslimer har levet fredeligt med ikke-muslimer uden at føre jihad? Jeg kan nævne 40 lande/områder, hvor dette har fået katastrofale følger for ikke-muslimerne. Kan du nævne et eneste eksempel, hvor det er lykkes at assimilere muslimer?«
Den norske netavisside VG.no skriver bl.a.:
I nettdebatter markerer Anders Behring Breivik seg som belest, og en med sterke meninger om norsk politikk. Han fremmer svært konservative meninger, som han også kaller nasjonalistiske. Han uttrykker seg sterkt imot multikulturalisme – at kulturelle forskjeller kan leve sammen i et samfunn.
Breivik har blant annet hatt mange innlegg på nettstedet Document.no, som er et islamkritisk nettsted som publiserer nyheter og kommentarer.
I et av innleggene uttrykker han at politikken i dag ikke lenger dreier seg om sosialisme mot kapitalisme, men at kampen står mellom nasjonalisme og internasjonalisme. Han uttrykker klart støtte til den nasjonalistiske tankegangen.
Anders Behring Breivik har også kommentert på svenske nyhetsartikler, der han gjør det klart at han mener mediene har sviktet ved ikke å være »nok« islamkritiske.
Endnu aner vi intet om det konkrete motiv, om der var flere involveret, og endnu er ingen dømt for noget, men næppe nogen er i tvivl om, at den sigtede Breivik står bag skudmassakren på Utøya, hvor han jo konkret blev pågrebet og ifølge øjenvidne jublede under nedskydningen af de unge (han er nu sigtet for både bomben og skudmassakren) – en skudmassakre, der i sig selv er den værste terroraktion i Norden og mere voldsom og blodig end nogen anden kriminel hændelse efter Anden Verdenskrig.
Ikke desto mindre skal vi sågar allerede nu til morgen i TV2 News høre det ‘argument’ fra Berlingskes udenrigs- og globalredaktør Kristian Mouritzen, at vi i Danmark i »modsætning« til Norge har en mere »åben debat« – altså dybest set en apologi for en rå og indvandrerfjendtlig dansk debat, som om den i sig selv skulle have en præventiv effekt som led i terrorbekæmpelsens øjemed.
At benytte den aktuelle grusomhed til en indirekte fremhævelse af Danmark som særlig beskyttet på grund af en dæmoniserende retorik, er en underligt virkelighedsfjern måde at vende tingene på.
Der har selvfølgelig også været udført og planlagt højreradikal terror i Danmark i de seneste år, der er bare en tendens til, at medierne fravælger at kalde det terror: Terrorismens danmarkshistorie
Terroraktionen i Norge overgår i omfang og brutalitet imidlertid alt, vi har set i Danmark, men sandheden er, at der trods alt er meget få mennesker, der kan finde på og gennemføre den slags aktioner – også af den grund er der intet belæg for at slutte, at rå retorik kan gøres til nogen som helst valid parameter for at minimere sandsynligheden for terror.
Deraf kan man naturligvis heller ikke slutte det modsatte – at rå retorik med nogen automatik fører til direkte terror. Der er andre og langt mere elementære grunde til at afvise dæmoniserende generaliseringer, fordi det er usagligt, propagandistisk, fordomsfremmende og stimulerende for radikalisering som sådan.
Tilbage står, at koldblodige massakrer mod tilfældige civile er et afstumpet politisk våben, uanset hvem der står bag, og at det afgørende selvfølgelig stadig er at fastslå, at terror hører til de ekstreme undtagelser i Europa, og at sandsynligheden for at blive ramt af et terrorangreb i Europa fortsat er meget minimal. Afgørende er det med andre ord, at vi ikke benytter hverken denne eller andre terroraktioner til at indskrænke frihedsrettigheder, og at vi ikke benytter den til at generalisere og dæmonisere.
Frimurere, nationalister eller anti-muslimer i øvrigt skal naturligvis ikke ’stå til ansvar for’ eller kræves ‘afstandtagen’ fra en blodig brutalitet, de ikke selv har andel i.
Uanset om der er tale om islamistisk, højreradikal, separatistisk eller anden form for terror, kan og bør terroristernes synspunkter og politisk-religiøse baggrund ikke ‘bredes ud’ til generaliserende dæmonisering af meningsfæller.
Tak for interessante bidrag til puslespillet. Kh Allan
Tak for interessante bidrag.
Ja, vi er meget på linje. Nu er der gået et par dage og vi kan se af nyhedsstrømmen, at terror bliver hæftet på handlingen. Det var det næppe blevet for ti år siden. Terroristerne har fået en sejr i og med så mange mennesker automatisk benytter dette ord i beskrivelsen af katastrofen. “Terrorisme” sæter blot nogle forkerte tanker i gang.
Jeg har endnu ikke set en troværdig forklaring om, hvad der er sket. Er mangen klar i hovedet og ved, hvad han har gjort? Lige nu synes jeg ikke meget tyder på det. Derimod peger meget på, at manden er syg i sindet i svær grad. På samme måder som en massemorder, en massevoldtægtsmand osv.
Mvh Allan
Bombesprængningen i Oslo og massemordet på Utøya har rod i politiske motiver og er nøje planlagt og udtænkt i en intelligent og gal mands hjerne. Jeg vil derfor definere det som terror uanset om manden betegnes som sindsyg. Terrorister er i mine øjne galninge, der næres af et grænseløst had, og som dræber i flæng uden hensyn til de menneskelige konsekvenser.
Keld du har ikke forstået min pointe. Den er, at vi ikke ved, hvad der er foregået. Vi ved kun meget lidt lige nu. Det er for tidligt at dømme. Og hele min pointe går på, at hele den vestlige verdens sygdom er,a t vi dømmer for hrtigt og vi forærer alt for meget til terrorristerne. Tak for dit input. Mvh Allan
Allan, Jeg er enig med dig, hvis vi tager udgangspunkt i de første timer efter bombesprængningen og myrderierne på Utøya. Men allerede lørdag stod det klart, at drabene er planlagt og politisk motiveret ud fra et højreekstremistisk synspunkt. Det er i min optik terror.
Keld min pointe er: ingen vidste noget fredag. Alle overskrifter var fremme uden forbehold. Dét viser problemet. Det fortsætter, fordi der “dømmes terror” ud fra ikke fuldstændige oplysninger. Mit spørgsmål er: hvorfor har vi så travlt med at karakterisere, hvis denne karakteristik kan hjælpe dem, vi bekæmper?
Haster det? Eller kan vi vente? Vil vi som mennesker acceptere, at der ikke er svar på alting, før tingene er undersøgt? Det er usundt at presse sådan på. Jweg har endnu ikke fattet, at der er så stort behov for at sætte en bestemt etiket på. Tænker folk ikke på, hvad denne etiket står for og hvad den kan udløse af følkgevirknigner?
Mvh Allan
Sidder netop nu og ser Nyhederne, der bringer uddrag af Anders Breivik 1500 siders manifest, hvor han giver opskrifter på bomber og beskriver sin planlægning af aktionen, og sin egen rolle som kristen soldat i en antimuslism/antisocialistisk kamp.
Jeg tøver herefter ikke med at kalde ham en kristen terrorist. Sorry, men jeg synes der er rigeligt med fakts på bordet, og hans forsvarer siger nu, at han har erkendt de faktiske forhold, men erklærer sig ikke skyldig, fordi det i hans hoved var nødvendigt.
Tak for indlægget. Jeg så det samme og meget tyder på, at der er tale om terrorisme. Jeg har ikke læst de 1.500 sider og kan ikke ud fra indslaget vurdere det. Jeg mener fortsat vi mangler et samlet overblik. Hvis det viser terror, så kan vi bruge det ord, men indtil da, bør vi tøve. Hele mit budskab går ikke på, om det er terror eller ikke, men på, hvornår vi taler om og bør tale om det – og hvilken betydning dette kan have. Mvh Allan
Jeg kan sagtens følge din irritation over pressen, men er pressen ikke blot et spejl af vores egen utålmodighed og trang til hurtig, overfladig og konkluderende information? Udåden er på samme vis udtænkt så den passer ind i tidens pressedækning. Jeg ved ikke hvordan man ændre det, vi kan sige og skrive, at det kan vi ikke lide.
Jeg synes iøvrigt din kommentar er god.
Følg i iøvrigt samme debat på Anni Løndal de Lichtenbergs FB, hvor tråden har 66 indlæg.
Tak jeg vil gå ind og se på den. Mvh Allan
Tak for kommentaren, Otto. Jo, det er et udtryk for den tid, vi lever i. Mine indlæg er udtryk for et ønske om at få en debat om det. Det kan være jeg tager fejl, men umiddelbart mener jeg, at der er behov for at benytte anledningen til at tænk over, hvordan pressen er – også fordi den spejler os, som er kunderne. Mvh Allan
Det er tankevækkende, at det synspunkt du giver udtryk for her, ofte dukker op, når det handler om en “vestlig” der begår terror – blandt andet som dengang med McVeigh og med den israelske soldat, der likviderede bedende muslimer: I de tilfælde går der ikke lang tid før vi tager afstand og hellere vil kalde det en “enkelt gal mands værk” end når vi står overfor en Bin Laden, der pludselig bliver repræsentant for 25% af verdens befolkning og et ord som terror bliver synonymt med dem.
Derfor: Det er selvfølgelig vigtigt at forholde sig kritisk til pressen, men vigtigere, i min optik, at stille skarpt på vores egne automatiske konklusioner og forholde os kritisk til dem.
Tak for kommentaren, som jeg ikke forstår. Jeg ser ikke mange reaktioner a la min. Tværtimod. Det er det, min kritik går på. Og min pointe gælder uanset hvor gale mennesker opererer. Mvh Allan
Det tyder (desværre?) ikke på at Andreas er sindssyg. Han er kold, kynisk, beregnende og uempatisk. Men han fiser ikke frem og tilbage i ulogiske tankebaner. Det hele er planlagt i nøjagtige detaljer og gennemført helt efter planen. Intet sted svigter den for ham. Ligefra at skyde en teenager imellem øjenene til at fremstille en dagbog over begivenhederne. Han har ligesom mange andre mennesker i denne verden ikke opfundet krudtet selv. Heller ikke den dybe tallerken hvor han har blandet sprængstofferne til sin frygtelige udåd. Det hele er planket fra en syg højrefascistisk yderkant, hvor selv kragerne vender flåede tilbage. Og hans største problem bliver ikke at skulle leve med det. Det bliver resten af verdens. Det er kernen i det her. Ikke om det er terrorisme eller ej. Der har du ret, Allan. Terrorisme er en spinkel pind, sat op for at give os noget at holde fast i, når vi ikke fatter hvordan folk f.eks. kan slå sig selv og andre ihjel for en sag. Det er vi ikke ude i nu. Her har vi fat i en blond, hvidskindet helsejørgen, der har ladet sig tage i levende live, og her imorgen endda stiller op til pressemøde, hvor han vil forklare sig. Min røv er kold. Jeg ville ønske der var en juridisk passus, der gav mig tilladelse og mulighed for at spytte ham – lige mellem øjnene. DET ville gavne min retsfølelse.
Tak for kommentaren, Martin. Vi er vist mange, der er helt enig i din beskrivelse af vores følelser. De er svære at styre her. Jeg vil vente og se – maden må være alvorligt syg. Mvh Allan
Håber også maden er syg, og at han ikke kan tåle mosten – men hvis du mener “manden”, vil jeg bare spørge: Hvorfor må han det? Er det et ønske eller en konklusion, og er den konklusion i så fald bedre og mere rettidig end at han er terrorist?
Ja, jeg mener manden. Og jeg håber han viser sig at være psykisk syg og ikke normal. At al terrorsnakken vil vise sig at være mere sygdom end terror. Sygdom retfærdiggør ikk, men det err bedre end hvis terror begås af en rask.
Min pointe i denne sag har været og er: vi taler pr automatik om terror og det er farligt. Jeg har skrevet et opfølgende indlæg herom.
Der var en udemærket diskussion på P1 her til morgen omkring de lidt forhastede konklusioner fredag om, at det sandsynligvis var muslimske fundamentalister, der stod bag.
Det er terror. Det mener jeg helt klart – men problemet er, at mange har sat lighedstegn mellem terror og ugerninger begået af islamistiske fundamentalister.
Billedet af en terrorist har været ret klar i vores bevidsthed- og det harmonerede ikke med en høj blond fyr med blå øjne. Det er ikke ensbetydede med, at det ikke er terror.
Men det er selvfølgelig tankevækkende, at vi har et så klart et billede af en terrorist.
Min pointe er – fortsat – at når automatreaktionen er “terror”, så viser det, at terroristerne har flyttet vores verden i den gale retning. Uaneset om det er den ene eller den anden for for terroisme, så tegnede fredagen et alt for klza<rt billede af, at den vestlige verden reelt er så skræmt af terror, at vi ved klatastrofver ikke overvejer andre forklaringer. Det billede, der blev udsendt fra katastrofen i Oslo, har glædet terrositerne. Vild panik, scener med skræmte mennesker, interviews med folk,d er lige havde fået deres livs chok eller var sårede. Direkte livetreans mission. Fulgt op af offentliggørelse og citater fra ët vanvittigt skrift. HVis jeg som markedsføringsmand skulle have skrevet en ønskeseddel, så ville ldækningen af Oslo-katastrofen i alle ender og kanter være mere end opfyldt.
Tænk nu, hvis man havde reageret mere koldblodigt og velovervejet. HVilket signal ville det sende til terroristerne?
Vi ser igen og igen, at presssen er alt for ukritisk på aftrækkeren. De farer ud og så begynder refleksionen bagefter, når skaden er sket.
JEg mener vi som læsere og forbrugere af nyhedsmedier bør sige stop og gøre opmærksom på, at vi ønsker det anderledes.
Alan, det er mulig at det er en språklig forskjell mellom norsk og dansk som forvirrer og i såfall beklager jeg. Men din kritikk av pressens begrepsbruk blir for enkel og kunnskapsløs. Angrepene i Oslo og på Utøya er selve definisjonen på “terror” etter den norske ordboken. Når det sprenges en bombe på høylys dag midt i landets hovedstad og skytes uskyldige ungdommer på en sommerleir, så er det sjelden begrepet “terror” er mer dekkende. Dette var fakta vi satt med bare minutter etter hendelsene (I Oslo ble det raskt avklart av politiet at det var en bombe. På Utøya var det aldri snakk om noe annet enn teorror) Hva er ditt språklige alternativ til terror i disse sakene??
Jeg ser at du “håper” mannen er sinnsyk. Vel, han har da fortsatt begått terror. Alle vi som befant oss i Oslo/Norge i tiden rundt 22. juli opplevde angrepene som terrorisme, verken mer eller mindre. Å kritisere bruken av begrepet terror i denne sammenheng er respektløst overfor alle de titusner av mennesker som ble direkte eller indirekte berørt av hendelsene. Personlig opplevde jeg bombeeksplosjonen i Oslo sentrum som terror, enten du vil eller ikke.
Det er lov å ta feil og språk kan forvirre. Men hvis du fortsatt mener at angrepene i Oslo og på Utøya ikke var terror, ja så bør du kanskje spørre noen som opplevde det på kroppen. Hvis du har endret mening, ja så bør du vel beklage ?
Hej Jens
Tak for dit indlæg. Jeg tror sproget forvirrer. Min reaktion går på følgende: vesten er forblændet af “terror”. Så meget, at man allerede fredag eftermiddag dømte “terror”. Jeg har i et grundigt indlæg påvist, at “terror” er et ord,d err er omdiskuteret og som ikke har nogen klar definition. Det har ingen tilbagevist overfor mig.
Jeg er enig med dem, der efterfølgende har sagt, at Breivik minder om et menneske, der er blevet forsømt og som har ønsket at få den opmærksomhed, han aldrig fik. Det har han nøje tilrettelagt, så han har sikret sig fuld opmærksomhed på sin egen person. Han optræder i uniform og sidder rank i politiets bil og smiler. Han ved, at det er den bedste måde at få opm ærksomhed. Han har stillet mærkelige krav om at regeringen skulle gå af osxv. altsammen et led i hans ønske om at få opmærksomhed. Han har begået en uforståelig forbrydelse, men hans formål – tror jeg – har været at få opmærksomnhed om egen person. Det er ikke terror i den definition jeg kender. Det er en forbrydelse af uforståelig dimension. Du kan læse kildestederne omkring terror og eventguelt kommentere på det.
Jeg synes ikke, at Breivik – udover den skade han allerede har gjorft – også skal få held til at påkalde sig hjælp fra alverdens terrorister og jeg fastholder min kritik af mediernes ageren, især fredag og lørdag. Mvh Allan
Allan,
I det ene øyeblikket skriver du at “terror” ikke har en klar definisjon, for så i det neste å slå fast at bomben i Oslo og masakren på Utøya ikke bør betegnes som terror. Forstå det den som kan. Terror er ikke spesielt vanskelig å definere, selv om du hevder noe annet (for så å fortelle hva som i alle fall ikke er terror)
Som jeg påpekte så oppleves bombeangrep i sentrum av Oslo og nedskyting av uskyldige ungdommer på Utøya som selve definisjonen av terror i hele Norge og det meste av resten av verden.
Den norske bokmålsordboken definerer terror som: “organiserte voldshandlinger som skal skape sterk frykt, undertrykke et folk med vold og t- / psykisk t-“.
La oss se på ubestridte fakta:
En mann bruker ni år av sitt liv til å planlegge angrepene (=organisert)
Bombeangrep mot regjeringskvartalet midt i Oslo sentrum og drap på uskyldige ungdom på sommerleir (=voldshandlinger).
Da gjenstår bare at handlingene skapte frykt. Det klarer du sikkert å tenke deg til selv.
Ergo: hendelsene i Norge den 22. juli var terror.
For ofrene er det mindre interessant hvilken motivasjon gjerningsmannen hadde for ugjerningene. Om gjerningsmannen vil ha oppmerksomhet om seg selv eller en sak, se det er underordnet. Selv hevder han at han er opptatt av sak. Men du “tror” han bare er oppmerksomhetssyk.
Nei Allan, noen ganger er det faktisk voksent å erkjenne at man var litt rask til å fordømme (slik du mener pressen var for rask til å snakke om terror). Selv om jeg ofte kan være kritisk til pressen mener jeg, i alle fall den norske, har vært forbilledlig i denne saken.
Jens jeg er helt enig: man skal erkende, når man tager fejl. Jeg er desværre nødt til at gentage mit svar i uændret form. Det har du fortsat ikke kommenteret, bortset fra at du åbenbart mener, at du har den rette definition af terror. Det må du mene,emn du kan da ikke for alvor mene, at du har eneret på at sige, hvad der gælder?
Mvh
Allan
Da takker jeg for debatten Allan.
Jo, jeg har i høyeste grad kommentert ditt svar. Men det forandrer overhodet ingenting. Hvem som hevder å ha den rette definisjonen av terror skal jeg ikke engang nedlate meg til å uttrykke. Jeg har vel også spurt om hva som er din definisjon?
Du har ikke engang forsøkt å tilnærme deg det faktum at absolutt alle som på noen måte er berørt av udødene i Oslo og på Utøya opplevde dette som terror. Vi som plutselig sto ansikt til ansikt med et politisk motivert angrep på vårt fedreland. Det er disse som har definisjonsmakten og ikke en blogger i trygge Danmark. Dette kunne jeg skrevet mye om, men av respekt for deg lar jeg heller være og trekker meg tilbake.
Jeg håper du aldri kommer i en situasjon der du har behov for å definere hva som angrep deg.
Jeg er ked af vi skriver forbi hinanden. Tak for debatten. Mvh Allan