Oslo: Henrik Sass Larsen på vildspor – terroren virker igen


DET ER NOK PÅ GRUND AF sommerferien, at der gik hele fire dage, før en politiker foreslår nye lovregler som følge af en meget eksponeret begivenhed, denne gang Oslo-katastrofen.

Retssystemet virker kun, hvis folk har mulighed for at bruge det - og det er der begrænset mulighed for på det område Henrik Sass Larsen nu kaster sig over. Måske skulle han med rettidig omhu have interesseret sig herfor?

S OG SF har efter Oslo-katastrofen fået øje på, at det er problematisk, hvis vi tillader hadefulde ytringer med henvisning til ytringsfriheden. Henrik Sass Larsen mener ifølge Berlingske, at ”meget få mennesker bliver stillet til ansvar for hadefulde ytringer på nettet”. Derfor vil S og SF nedsætte et ekspertudvalg ”med jurister og andre skriftkloge mennesker, som skal komme med en betænkning om, hvordan man bl.a. kan modernisere injurieparagraffen og presseloven”, siger Henrik Sass Larsen.

NÅR HENRIK SASS LARSEN i morges P1 udtalte, at en af forklaringerne på, at der ikke er mange sager er, at det er for besværligt og dyrt at bruge retssystemet, så må det undre. I årevis har advokater påpeget disse problemer. Vi har påvist, at reglerne om fri proces og reglerne om retshjælpsforsikring ikke virker og at det har ført til, at mange retssager, der burde føres, ikke bliver ført. Det har Henrik Sass Larsen ikke gjort noget ved. Danmark er på fri procesområdet tæt på at være en bananrepublik og som tingene fungerer i øjeblikket er der reelt ikke fri adgang for borgerne til at opnå domstolenes beskyttelse.

Henrik Sass Larsen (S)

DET ER BEKLAGELIGT, AT OSLO-KATASTROFEN bruges på denne måde. De få sager kan skyldes mange forhold, herunder, at debatdeltagerne ikke kan få fri proces til injuriesagen (der gives kun undtagelsesvis fri proces til injuriessager). Eller måske tjener vedkommende for meget til fri proces (den samlede personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv kapitalindkomst, incl. eventuel aktieindkomst, må maksimalt være på 350.000 kr. for et par og 275.000 kr forenelige). Kun meget få opfylder de økonomiske betingelser for fri proces. Mange tror, at de har en retshjælpsforsikring, der dækker, men de vi l opdage, at injuriesager ikke dækkes af nogen retshjælpsforsikring. Jeg vil sige til Henrik Sass Larsen, at det er jo ikke alle, der som Karen Jespersen kan få statens advokat til at føre en sag, der samlet koster en halv million kroner. Det KUNNE vel tænkes, at hvis politikerne gjorde det reelt muligt for borgerne at benytte sig af fri proces og hvis politikerne så på retshjælpsforsikringens mange huller, så ville der blive ført mange sager. Hvem tør kaste sig ud i en sag om en krænkelse, hvis familieformuen skal sættes over styr? Og er det rimeligt, at tidligere og nuværende ministre gratis kan gøre det, mens hr og fru Danmark ikke kan?

På fri proces-området nærmer Danmark sig status på linje med en bananrepublik

POLITIKERNE ER REELT ligeglade med borgernes retssikkerhed. For nylig opstod der kortvarigt lidt politisk interesse om fri proces, fordi en borger i en sag mod Karen Jespersen fik en advokatregning på en kvart million kroner for en vundet sag, mens staten betalte Karen Jespersens regning. Det fik Uffe Ellemann-Jensen på banen. Nu indså han, at de regler, der findes, er ubegribeligt ringe. Det har de været i årevis, men ingen politiker har villet interessere sig for det.

TÆNK HVOR VILLE DET VÆRE DEJLIGT om politikerne ville arbejde efter en langsigtet plan, tygge sig gennem tingene og i langt mindre grad hoppe fra pressetue til pressetue. Og tænk hvor ville det have været dejligt, om Oslo-katastrofen ikke skulle bruges til at kalde på politiske stramninger.

Fra min blog nævnes:
Det kan vi ikke være bekendt. Af advokat(H) Lars Svenning Andersen, kronik

Mit læserbrev i Børsen 27. April 2011 Hvor længe skal der ventes på fri proces i Roskilde Bank-sagen.

Det kan vi ikke være bekendt – når retssamfundet svigter:

Sag mod eksminister skal betales af borgeren – statens advokat får tre gange vinderens omkostninger

Sælger statens advokat elastik i metermål

Hvad er retssikkerhed…Helle og Villy er tavse – Pia ved det ikke – fra Folkemødet

Kære Line Barfod – du skuffer fælt nu. Gør noget ved fri procesreglerne i stedet for – tak

Margrethe Vestager interesserer sig for retssikkerhed

Oslo: Eftertanken hos pressen er ved at melde sig

Om allanohms

Læs "Om bloggen" på forsiden
Dette indlæg blev udgivet i Debat, politik & samfund og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Oslo: Henrik Sass Larsen på vildspor – terroren virker igen

  1. Keld Holm siger:

    Hej Allan, Jeg er enig med dig i, at politikerne er alt for hurtigt ude med lovinitiativer. Du skriver om retshjælpsforsikringens mange huller, men forsikringen knytter sig til indboforsikringen, og skal den dække mange andre tvister, fx injurier, vil præmien nå op i et niveau, de færreste har lyst til at betale. Det ved jeg efter at have beskæftiget mig med forsikringstekniske spørgsmål i over 40 år. Derimod kan man overveje at lempe reglerne for fri proces, dog således, at vi undgår en voldsom eskallering i antallet af retssager. Så det handler nok om at finde en fornuftig balance i dette vigtige spørgsmål.

    • allanohms siger:

      Det er ikke korrekt Keld. Retshjælpsforsrikgen – som er knyttt til en række forsikringer, indbo, bil, båd oss – koster if F&P ca. 50 kr pr år. Om man så femdoblede, ville det intet betyde. Problemet er, at folk tror de er dækket, men retshjælpsforsikringen er hullet sm en si.

      Jeg er helt uenig i, at vi skal frygte, at retssagernes antal stiger. I et frit samfund er det vi skal frygte, at mange retssager ikke føres, simpelthen pga økonomien. Og det er lige, hvad der sker. Danmark er et u-land på området og det er skammeligt. Problemet er, at de, der kommer i klemme, ikke har nogen stemme. Politikerne er totalt ligeglade.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s